Formel 1   23/08/03

Ungarns GP - 2. kvalifikation
Den anden kvalifikationsrunde gælder til startopstillingen til morgendagens Ungarske Grand Prix 2003, og startrækkefølgen i dag er baseret på første kvalifikationsrunde som blev kørt i går.

Solen skinner fra en skyfri himmel over Hungaroring, så der er optimale forhold til denne kvalifikation.

Ungarns GP - 2. kvalifikation:
TidHændelse
14:00 Første mand på banen er Jordans reserve kører Baumgartner, som afløser den skadede Ralph Firman.
14:03 Baumgartner - 1:26,678 - 1. pl.
14:07 Christiano da Matta - 1:23,982 - 187,926 km/t. - 1. pl.
14:10 Nicolas Kiesa - 1:28,907 - 3. pl.
Afstand op til da Matta er 4,925 sek.
Nicolas kæmpede tydeligvis med meget overstyring på sin racer.
14:12 Jos Verstappen - 1:26,423 - 2. pl.
Han er 2,441 sek. langsommere end da Matta.
14:14 Giancarlo Fisichella - 1:23,726 - 188,501 km/t. - 1. pl.
Det giver ham et forspring til da Matta på 0,256 sek.
14:15 Stillingen i top 6:
1 - Giancarlo Fisichella
2 - Christiano da Matta
3 - Jos Verstappen
4 - Baumgartner
5 - Nicolas Kiesa
14:18 Justin Wilson - 1:23,660 - 1:88,649 km/t. - 1. pl.
En forbedring af tiden med 0,066 sek.
14:21 Jacques Villeneuve - 1:24,100 - 4. pl.
14:24 Jenson Button - 1:23,847 - 3. pl.
Han er kun 0,187 sek. langsommere end Wilson, og har endnu en gang udkvalificeret sin teammate Villeneuve.
14:27 Kimi Raikkonen - 1:22,742 - 190,742 km/t. - 1. pl.
Hans tid er 0,918 sek. hurtigere end Wilson's tid.
14:29 Heinz-Harald Frentzen - 1:24,569 - 7. pl.
Tiden er 1,827 sek. langsommere end Raikkonen's tid.
14:30 Stillingen i top 6:
1 - Kimi Raikkonen
2 - Justin Wilson
3 - Giancarlo Fisichella
4 - Jenson Button
5 - Christiano da Matta
6 - Jacques Villeneuve
14:36 Nick Heidfeld - 1:23,621 - 2. pl.
Tidsforskel op til Raikkonen er 0,879 sek.
14:38 Michael Schumacher - 1:22,755 - 2. pl.
En fejl i sektor to kostede det forspring som han havde opbygget på den første sektor, og han sluttede 0,013 sek. efter Raikkonen.
14:40 Juan Pablo Montoya - 1:22,180 - 192,047 km/t. - 1. pl.
Montoya opbyggede sin tid med en meget hurtig anden sektor, og sluttede 0,562 sek. foran Raikkonen.
14:42 Olivier Panis - 1:23,369 - 4. pl.
1,189 sekund langsommere end Montoya.
14:44 Fernando Alonso - 1:21,688 - 193,203 km/t. - 1. pl.
En fantastisk omgang fra den unge Renault kører sikrede ham poletiden på dette tidspunkt, hvor 3/4 dele af kørerne har været på banen.
Hans forspring til Montoya er på 0,492 sek.
14:45 Stillingen i top 6:
1 - Fernando Alonso
2 - Juan Pablo Montoya
3 - Kimi Raikkonen
4 - Michael Schumacher
5 - Olivier Panis
6 - Nick Heidfeld
14:48 Rubens Barrichello - 1:22,180 - 3. pl.
Han var 0,3 sek. hurtigere allerede på 1. sektor, 0,101 på 2. sektor, men tabte det hele på 3. sektor, og sluttede på samme tid som Montoya 0,492 sek. efter Alonso.
14:51 David Coulthard - 1:23,060 - 6. pl.
Coulthard er 1,372 sek. langsommere end Alonso på 1. pladsen.
14:54 Mark Webber - 1:22,027 - 2. pl.
Webber var 0,134 sek hurtigere på 1. sektor, 0,024 sek på anden sektor, men krydsede målstregen 0,339 sekund langsommere end Alonso. efter en lille udskridning i starten af 3. sektor.
14:57 Ralf Schumacher - 1:21,944 - 2. pl.
Næste et halvt sekund hurtiger epå første sektor, men kun 0,1 sekund foran på anden sektor og 0,256 sek. efter på målstregen.
14:59 Jarno Trulli - 1:22,610 - 6. pl.
0,1 sek. nede på første. sektor, og hele 0,468 på anden sektor, og 0,922 sekunder efter da omgangen var færdigkørt.
15:00 Stillingen i top 6:
1 - Fernando Alonso
2 - Ralf Schumacher
3 - Mark Webber
4 - Juan Pablo Montoya
5 - Rubens Barrichello
6 - Jarno Trulli

Endnu en gang en meget overraskende kvalifikation, som lægger op til et meget spændende løb i morgen, hvor de tre kørere i toppen af mesterskabet får noget at slås med hvis de skal bibeholde disse placeringer.

Renault var igen stærkt kørende, og de holder på pole position med Fernando Alonso, hans teammate Jarno Trulli skal starte på sjette pladsen, så jeg formoder at teamet og kørerne er yderst tilfredse med dagens kvalifikation.
Williams teamet står på anden pladsen med Ralf Schumacher, og hans teamkollega Juan Pablo Montoya skal starte fra fjerde pladsen, så de er nok også tilfredse med denne kvalifikation.
Tredje pladsen tilfaldt Jaguar køreren Mark Webber, teamet er efterhånden kendte for hurtige kvalifikationstider, men har svært ved at følge det op i løbene. Justin Wilson i den anden Jaguar racer starter tilbage på tolvte pladsen.
Hurtigste Ferrari kører var endnu en gang Rubens Barrichello, som skal starte fra femte pladsen, hvilket han sikker er veltilpas med, straks værre er det for Michael Schumacher der i øjeblikket fører mesterskabet, han skal starte helt nede på ottende pladsen, og det er oven i købet på den 'beskidte' side af banen, unægteligt ikke den optimele startplads for ham.
For McLaren teamet gik denne kvalifikation heller ikke særligt godt, Kimi Raikkonen på syvende pladsen og David Coulthard på niende pladsen.

For danske Nicolas Kiesa var kvalifikationen heller ikke specielt flot, med tiden 1:28,907 sluttede han på tyvende og sidste pladsen 7,219 sekunder langsommere end pole tiden.
Jordan teamet stillede op med deres reserve kører i stedet for Ralph Firman der kørte galt i formiddags, og Zsolt Baumgartner kørte sig ind på nittende pladsen 4,990 sekunder langsommere end Fernando Alonso.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 24/08/03 - Hungaroring - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde