Formel 1   03/08/03

Tysklands GP - Race
Overlegen Montoya haler ind på Schumacher
VM kampen blev for alvor blæst helt åben da Montoya i dag i Det Tyske Grand Prix vandt en overlegen sejr og nu kun er seks point efter den regerende verdensmester.

Men udover at Montoya var alle overlegen og vandt med over et minuts forspring til David Coulthard, blev han også på alle måder velsignet af andres uheld.

Først var det tre af de største konkurrenter der pillede hinanden af i første sving. Raikkonen lavede en kanonstart og kom op på siden af Barrichello. Samtidig var Ralf Schumachers start ikke den bedste og han prøvede at presse Barrichello på vej ind i svinget. Uheldigvis ramte tyskeren Ferrarien, der som konsekvens flettede forhjul med Raikkonen der derefter fløj ind i siden på Ralf. Længere nede i feltet gik ulykken også udover Frentzen, der blev torpederet bagfra af en sent bremsende Ralph Firman.

Efter en periode med Safety Car fik Montoya hurtigt lagt afstand til de nærmeste forfølgere - de to Renault racere med Trulli forrest. Bag dem kørte Michael Schumacher.

Williams havde valgt en tre-stops strategi til deres kører, mens alle andre kørte med to stop. Det betød at Montoya kunne øge med en pæn hastighed og bevare sit forspring efter hvert af pitstoppene.

Imens kravlede Michael Schumacher op mod toppen. Først kom han forbi Alonso, da spanieren fik trang til at se hvordan en Renault F1´er opfører sig på græs. Og mod slutningen af løbet tvang han sig forbi, hvad der skulle vise sig at være en dehydreret Jarno Trulli.

Sejren var uden for rækkevidde, men med det moderne pointsystem betød stillingen at Schumacher kun tabte to point til Montoya og vandt otte over Raikkonen og lillebror Ralf. Men kort skete en af sæsonens måske vigtigste begivenheder, da det venstre baghjul på Ferrarien punkterede og verdensmesteren måtte køre en halv for at komme til pitten. Da han kom ud igen var han syver og med kun få omgange tilbage havde han ingen chancer for avancement.

David Coulthard sluttede som nummer to foran de to Renault biler. Han udnyttede sin to stop ganske optimalt og med en ekstrem lang tur mellem de stop formåede han at komme ud lige bagved Trulli, som han passerede få omgange efter at Schumacher havde gjort det.

Trulli på sin side formåde, trods pres fra Alonso, at holde fast på sin tredieplads og fik dermed den sidste plads på podiet. Mellem Alonso og Michael Schumacher kom de to Toyota racere med Panis foran da Matta. Sidste point gik til Button i BAR.

Danske Nicholas Kiesa havde en travl eftermiddag i sit første Formel 1 løb. Travl fordi han i en lettere haltende Minardi racer konstant skulle holde øje med sin spejle og give plads til alle dem der overhalede ham med en omgang. Det gjorde han tilgengæld på fornemmeste vis og formåede at blande sig uden om alle topdueller, men alligevel blev det lidt for spændende da han lavede en udskridning mens Montoya passerede ham to omgange fra mål.

Martin Møller-Thomsen


Læs mere om:
  • 03/08/03 - Hockenheim - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk