Le Mans   02/08/03

Le Mans-Bentley til København
Le MansOrganisationen bag Copenhagen Historic Grand Prix har med Tom Kristensens mellemkomst forsøgt at få danskerens Le Mans-Bentley til hovedstaden den 2. og 3. august. Desværre er vinderbilen på verdens-turné, men det er lykkedes Tom K at skaffe søsterbilen med nummer 8, der blev kørt af Johnny Herbert, Mark Blundell og David Brabham.

"Bentley forsøger naturligvis at få så meget publicity som muligt ud af vores 7'er, så i begyndelsen af august er den i Pebble Beach i USA. Heldigvis er der ikke helt så meget run på 8'eren, så den når lige at komme hjem fra en udstilling i Tyskland, inden den skal tilbage over dammen til Danmark," fortæller Tom Kristensen, der personligt fik overtalt Bentleys motorsportchef John Wickham til at sende bilen til København. Her vil den kun blive brugt til udstilling, idet Bentley ikke ønsker klenodiet brugt til løb.

"Der var kun mulighed for at få bilen ud at køre en æresrunde, hvilket ville have været ekstremt dyrt, fordi arrangørerne i så fald skulle have betalt for at få ingeniører med til at starte bilen. I betragtning af, at bilens potentiale alligevel ikke kunne vises på den lille bybane, nøjes vi derfor med at vise bilen frem," siger Tom K, der dog kan se frem til selv at komme i aktion i en Morris Mini.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 03/08/03 - Fælledparken - CHGP

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde