Økonomiløb   28/05/01

Nærige bilister på snoede - fynske - veje
Lidt over 16 timer tog det for de hurtigste sejlbåde at nå rundt om Fyn. Nordens skrappeste økonomiløbs-chauffører var 4 timer hurtigere om køre den samme tur på 501 km. - blot rundt på landjorden.

Motorklubben Centrum (MKC) havde 29 mandskaber til start i Suzuki Økønomiløbet, som blev afviklet over 2 deletaper med den rutinerede rutelægger: Ulrik Hejl ved roret. Ulrik Hejl har selv tidligere kørt med i det nordiske mesterskab, og er derfor fortrolig med en passende sværhedsgrad og udfordringer på ruten.

Deltagerne roste løbsledelsen for en rute, der bragte feltet rundt i de smukkeste kroge af Fyn. Samtidig gav det kuperede terræn - kombineret med snoede veje - sved på panden hos chaufførerne.

Kampen om NM-laurbærrene i økonomiløb er traditionelt en kamp mellem de finske mandskaber og de røde vikinger fra Danmark.

Generelle vindere blev finnerne: Kai Hauvala og Kai Huttunen i Seat Cordoba 1,9 TDI - 26.94 km/l - foran landsmændene: Markku Lehi-sto og Juha-Pekka Sihvonen i Seat Arosa 1,4 TDI - 25.95 km/l. Herefter fulgte det danske mandskab: Kaj Ole Jensby og Hardy Madsen i Peugeot 206 HDI - 23.25 km/l. Alle 3 mandskaber kører i diesel-biler.

De regerende nordiske mestre: Ole Nielsen og Torben Arp - Toyota Avensis 1,8 - kører i benzin-klassen, men i år får de tæt kamp af de østjyske brødre: Niels Ove og Svend Erik Nielsen i Ford Ka 1,3. Begge kørte over 21 km/l.

Ulrik Hejl konstaterede efter Suzuki Økonomiløbet:
"Jeg er meget imponeret over de flotte resultater, som blev hjemkørt af deltagerne. I løbsledelsen havde vi så småt regnet med, at slutresultatet ville slutte omkring 20 km/l for diesel-bilerne og ca. 18 km/l i benzin-klassen. Fyn er et af Danmarks sværeste terræner at køre økonomiløb i."

Resultaterne i Suzuki Økonomiløbet, NM-premiere 2001 samt DM 2:

Diesel-klasse:
1. Kai Hauvala / Kai Huttunen, Finland
Seat Cordoba 1,9 TDI, 26.94 km/l

2. Markku Lehisto / Juha-Pekka Sihvonen, Finland
Seat Arosa 1,4 TDI, 25.95 km/l

3. Kaj Ole Jensby / Hardy Madsen, Odense / Kolding
Peugeot 206 HDI, 23.25 km/l

Benzin-klasse:
1. Niels Ove Nielsen / Svend Erik Nielsen, Hornsyld/Løsning
Ford Ka 1,3, 21.98 km/l

2. Ole Nielsen / Torben Arp, Kirke Hyllinge
Toyota Avensis 1,8, 21.16 km/l

3. Niels Iversen / Hans Jørgen Andersen, Mårslet/Hinnerup
VW Polo Coupé, 20.34 km/l

Nordisk Mesterskab (NM) i økonomiløb afvikles over 4 afdelinger i henholdsvis: Danmark - Sverige - Norge - Finland, hvoraf de 3 bedste placeringer er tællende. I det danske mesterskab for i økonomiløb er udskrevet 6 løb, hvoraf de 4 bedste resultater for hvert mandskab er tællende.

Åge Kirketerp Jensen
 

Reklamer

Peugeot Holbæk


Peugeot Roskilde