Den nordamerikanske topklasse IndyCar har netop offentliggjort deres fulde 2027 kalender, hvor der atter er blevet afsat plads til en europæisk afstikker.
 IndyCar serien gæster Circuit de Barcelona-Catalunya i sæson 2027. (Foto: Penske Entertainment - Chris Owens)
Med en europæisk afdeling indlagt i den omfangsrige IndyCar kalender, får vi set med danske øjne en lidt bedre chance for at kunne opleve den hurtige topklasse og ikke mindst de to danske deltagere i serien, Christian Rasmussen og Christian Lundgaard.
Dato'en for den europæiske afstikker er blevet fastsat til søndag d. 18. juli og det er blevet den fine spanske Circuit de Barcelona-Catalunya, der skal lægge asfalt til de mange IndyCar raceres dyster. Og det er ikke en enkeltstående begivenhed idet forlydender nævner at der er tale om en flerårig aftale.
 Christian Rasmussen er den ene af de to danske kører der kan opleves i IndyCar 2027. (Foto: Penske Entertainment - James Black)
Med en løbsdato afsat midt i den danske sommerferie tid, giver det også en mulighed for at lade sommerferie planerne styre mod de nordspanske kystområder der tillige er ganske populære turistmål.
Der er på det nærmeste hjemmebane fordel for vores danske deltager Christian Lundgaard, da han har kørt en hel del på banen gennem sin internationale formelkarriere, mon ikke det giver teamet Chip Ganassi Racing en lille ekstra fordel.
 Christian Lundgaard har tilbagelagt rigtigt mange omgange på Circuit de Barcelona-Catalunya. (Foto: Penske Entertainment - Amber Pietz)
For hans team kammerat i Chip Ganassi teamet, Alex Palou bliver det mere end specielt, idet han udover at have en finger med i spillet omkring valget af den spanske bane, også i tidernes morgen var den lille lokale dreng, der skyndte sig til banen efter skole for at se racerløb, nu vender Alex tilbage som femdobbelt IndyCar-mester og skal konkurrere foran de mennesker, der så ham vokse op ved banen.
Mon ikke Palou's stjernestatus kan smitte lidt af på det lokale spanske racepublikum og være med til at det bliver en festlig omgang at se IndyCar på den ikoniske spanske racerbane?
 Den fem dobbelte IndyCar mester Alex Palou er født og opvokset 20 min fra Circuit de Barcelona-Catalunya. (Foto: Penske Entertainment - Chris Owens)
IndyCar kalenderen for 2027 ser således ud:
| Dato | Bane | Banetype |
| Søndag d. 7. marts | Streets of St. Petersburg | Street Course |
| Lørdag d. 13. marts | Phoenix Raceway | Oval |
| Søndag d. 21. marts | Streets of Arlington | Street Course |
| Søndag d. 4. april | Barber Motorsports Park | Road Course |
| Søndag d. 18. april | Streets of Long Beach | Street Course |
| Lørdag d. 15. maj | Indianapolis Motor Speedway | Road Course |
| Søndag d. 30. maj | The 111th Indianapolis 500 | Oval |
| Søndag d. 6. juni | Streets of Detroit | Street Course |
| Søndag d. 13. juni | World Wide Technology Raceway | Oval |
| Søndag d. 27. juni | Road America | Road Course |
| Søndag d. 4. juli | Mid-Ohio Sports Car Course | Road Course |
| Søndag d. 18. juli | Circuit de Barcelona-Catalunya | Road Course |
| Søndag d. 1. august | Portland International Raceway | Road Course |
| Søndag d. 15. august | Streets of Markham | Street Course |
| Lørdag d. 28. august | Milwaukee Mile Race 1 | Oval |
| Søndag d. 29. august | Milwaukee Mile Race 2 | Oval |
| Søndag d. 5. september | WeatherTech Raceway Laguna Seca | Road Course |
Henrik Bess
 Læs mere om: Christian LundgaardChristian RasmussenChip Ganassi Racing |