FIA WEC   03/11/24

Dansk VM-sølv i Bahrain
World Endurance ChampionshipFinalen i WEC blev uhørt dramatisk, og endte med VM-sølv i kørernes mesterskab til Nicklas Nielsen og hans holdkammerater i Ferrari #50, Molina/Fuoco. Det skete selv om holdet blev ramt af uheld undervejs i løbet.

Dramatikken fortsatte efter det ternede flag

Søsterbilen, Ferrari #51, blev efter løbet frataget andenpladsen, da teamet havde brugt flere dæk end tilladt. Det betød at Michael Christensen og Campbell/Makowiecki i Porsche #5 overtog løbets andenplads, og tillige at Mikkel Jensen og Müller/Vergne i Peugeot #93 rykkede en plads op til P3.

Diskvalifikationen af Ferrari #51 ændrer ikke noget ved at kørerne i Porsche #6, Estre/Lottere/Vanthoor, sikrede VM i kørernes mesterskab, og at Toyota tog den samlede sejr i konstruktørmesterskabet.

To danskere i top-3 i et VM-løb understreger endnu engang dansk bilsports tårnhøje niveau. Nu er der pause, indtil en ny VM-sæson starter i Qatar, 28 februar 2025.

I mellemtiden kan man se/gense klip fra hele den fantastiske WEC-sæson, der jo bl.a. indeholdt en dansk Le Mans triumf, på https://www.eurosport.dk/motorsport/

Bo Baltzer Nielsen
BBN Consult


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Mikkel Jensen
  • Nicklas Nielsen
  • Sakhir
  • 02/11/24 - Sakhir - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde