Dansk Super Rally   10/09/24

Boisen Motorsport: Fra 1 point til 16 point
Lørdag den 7. september kørte Boisen Motorsport i Skjern DM5.
En dag der bød på en masse fart, to rundbaner og en tidsstraf på 10 sekunder.

Lørdag morgen 06.00 satte Boisen motorsport snuden mod Skjern. Klokken 08 skulle der køres noter på prøve 1 og 2. Der var i alt 4 prøver som skulle køres, det var samme rundbane, den blev bare vendt om i prøve 3 og 4. Kim og Emilie var begge meget op at køre over prøverne da de passer helt perfekt for både Kim og bilen. Dette kunne også ses, for bare efter første prøve lå Kim og Emilie nummer 3 generelt. Denne plads faldt desværre længere hen på dagen. For bare under første prøve, måtte Kim holde ind for at lade Esben Hegelund overhale, bremse ned fordi et ældre ægtepar skulle over vejen i det BMW’en kom susende med tophastighed og en fejl Emilie lavede ved en virtuel chikane.


BMW i sit rette element
(Foto: Allan Post)

En virtuel chikane består af to klodser som står med 100 meters afstand og inden for den afstand skal bilen være bremset ned på 50km/t, ovre på Emilies side har hun skærm som viser hvor hurtigt bilen kører og som lyser grønt når Kim igen må accelerere. ” Far og jeg havde aftalt jeg skulle sige til når den har lyste grønt. Jeg kom desværre til at sige det for tidligt så vi nåede kun ned på 52km/t og dette resulterede desværre i en tidsstaf på 10 sek. Dette gjorde mig rigtig ked af det, idet jeg skuffede mig selv og ikke mindst var bange for at jeg skuffede min far, det har jeg heldigvis ikke gjort for som han selv siger så laver alle fejl og nu har jeg prøvet det så lader jeg vær med det til en anden gang” fortæller en ærgerlig Emilie

”Vi drog til Skjern med den målsætning om at vi ville gøre alt for at forbedre vores 2. plads i Dansk Super Rally, så der blev gået til den fra første meter og vi efterlod absolut intet derude, vi lavede en fejl i en af de f…..g virtuelle chikaner men det ændre heldigvis ikke på resultatet, fortæller Kim.

Inden denne afdeling havde vi et forspring til 3 pladsen på 1 point som vi nu har udvidet til 16 point.


Kim og Emilie klar til sidste prøve
(Foto: Allan Post)

Til den sidste og afsluttende afdeling af DM i Stoholm er der dobbelt point på spil så der er stort set intet at vinde og alt at tabe, så selv om det er hele teamet meget imod bliver nødvendigt at køre taktisk og gøre hvad der skal til for at sikre 2 pladsen. ”Vi ville gerne have gået til den og have ladet publikum nyde den gamle BMW sidste gang i år, men som situationen er bliver vi nok nødt til at putgasse lidt ” siger Kim med et sørgmodigt udtryk.

Boisen Motorsport


Læs mere om:
  • Emilie Boisen
  • Kim Boisen
  • Skjern
  • 07/09/24 - Skjern - Dansk Super Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde