DM Rally   06/05/03

Brian Madsen tilfreds med resultatet
DM1 i rally blev kørt i weekenden d. 3. maj i Hobro. Brian Madsen og Henrik Vestergaard havde sat næsen op efter en top placering i et rallyfelt som er meget stærk i år.
Flere kørere har investeret i nye fine biler, og det skulle da også vise sig at dysten helt fremme var meget tæt.

Vejrguderne lovede blandet vejr. Ikke den bedste kop te for de danske rallykørere som foretrækker enten tørt eller vådt føre.

Prøverne i Hobro var meget hurtige. På en enkelt prøve blev gennemsnitshastigheden målt til 138,4kmt/t hvilket til sammenligning med et VM rally ligger ca. 40-50km/t højere. Den høje hastighed krydret med bygevejr, krævede en høj koncentration og til tider lidt forsigtig kørsel.

Den til tider forsigtige kørsel spillede en rolle i DM1 for Renault Sport og Brian Madsen. De første 6 prøver blev kørt på både grus og asfalt. Den største konkurrent i gruppe A, Jørgen Pilgaard fra Ryomgaard satte ikke en fod forkert. Fra første prøve lagde han sig i front - med Renault teamet nogle sekunder efter pr. prøve. Efter prøve 7 var Brian Madsen 16 sekunder efter Jørgen Pilgaard. Det taktiske spil lurede hele tiden i kulissen. Skulle der satses på regnvejrs dæk, eller var prøverne tørre ? Brian Madsen spillede på det sikre og gik ud på regnvejrs dæk resten af løbet.

Set i bakspejlet var det en fejlsatsning. Prøverne var nemlig knastørre og regnen brød aldrig igennem. Godt for rallyet, publikum og kørerne, men skidt for Renault teamets tider.

Brian Madsen kunne ikke nå Jørgen Pilgaard som kørte et flot rally uden at begå en eneste fejl undervejs. Det omskiftelige vejr - og det svære dæk valg beherskede han med stor sikkerhed og kunne afslutte rallyet som vinder af DM1, efterfulgt af Morten Karl og Michael Petersen.

Brian Madsen hentede en flot 4. plads generelt og en sikker 2. plads i gruppe A.

-Vi er meget tilfredse med vores resultat. Tempoet var meget højt og vi kunne ikke hænge på de 3 første i klassementet. Vores tider ude på prøverne er meget tætte - og det er små udslag som giver det endelige resultat. Jeg glæder mig meget over den intense konkurrence der var til DM1 - det lover godt for resten af rally-sæsonen.

En anden glædelig nyhed var debut'en til de 2 nye flotte Renault Clio Sport, kørt af henholdsvis Martin Johansen og Martin Knudsen. Johansen vandt klassesejren i sit debut rally i Renault Clio. Knudsen lå længe med i top striden, men afbrød rallyet på prøve 10 med en brækket bære-arm. Renault Clio Sport deltager i kampen om mesterskabet for unge talenter. Flot debut til Renault Clio Sport i dansk rallysport.

Renault Sport Presse


Læs mere om:
  • Brian Madsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde