TCR Denmark   17/04/24

Kasper H. Jensen toppede tabellen på mediedagen
TCR DenmarkDen regerende TCR Denmark-mester fik sin første rigtige dag bag rattet af sin nye Honda Civic Type-R TCR-racer og sluttede af med at sætte dagens bedste omgangstid på FDM Jyllandsringen.

Gennembruddet kom dog ikke fra morgenstunden, for Mascot Motorsport-køreren skulle lige lære bilen at kende, før de gode omgangstider dukkede op på skærmen. For selvom den nye Honda Civic-model udvendigt har mange fælles træk med den ældre udgave, er bilen stort set bygget helt forfra:

- Den er markant anderledes end den gamle bil, så selvom der er nogle områder, hvor den måske føles lidt på samme måde, så er der virkelig meget som er anderledes, og det kræver lidt tilvænning efter fire år med den gamle model, fortæller Kasper H. Jensen, der ikke er i tvivl om at den nye Honda nok skal blive hurtig:

- Det er vores første rigtige testdag i bilen, så lige nu er der meget at arbejde med, før vi er på samme niveau som vi var på med den gamle model. Det er altid spændende med en ny bil, men det havde været fedt at have noget mere forberedelsestid inden sæsonstart, siger han.

Næsthurtigste kører var Gustav Birch, som ligeledes skulle lære den nye Honda Civic Type-R at kende, mens Silas Rytter var tredjehurtigste kører i den Hyundai i30N TCR, som han fik debut i klassen med i fjor.

TCR Denmark


Læs mere om:
  • Gustav Krogh
  • Kasper H. Jensen
  • Silas Rytter
  • Jyllandsringen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde