FIA WEC   03/03/24

Udfordrende VM-premiere for Nicklas Nielsen
World Endurance ChampionshipDen danske Ferrari-fabrikskører sluttede VM-premieren i Qatar på en ottendeplads efter et ræs, hvor trekløveret fra Ferrari AF Corse aldrig var med i kampen om sejren.


(Foto: Ferrari Media)

Det blev en udfordrende sæsonpremiere for Nicklas Nielsen og teamkammeraterne Antonio Fuoco og Miguel Molina, som sluttede på en ottendeplads i det 10 timer lange VM-løb i Qatar lørdag. Trekløveret tog ellers føringen i det 19 biler store Hypercar-felt efter en fremragende start af spanske Molina, som avancerede fra en fjerde- til en førsteplads inden første sving, men en drive through-straf senere i løbet ændrede vilkårene for holdet, som aldrig nåede tilbage i kampen igen.


(Foto: Ferrari Media)

“Det er en kæmpe skam, netop fordi vi kom så godt afsted fra start. Desværre blev vi sendt bagest i feltet af en ærgerlig drive-through, og derfra blev løbet en del sværere og ikke uden fejl. Vi vidste på forhånd, at det ville blive udfordrende løb, og jeg tror ikke, at vi havde farten til at kæmpe med om sejren denne weekend, men en top-fire havde sandsynligvis været mulig. Vi nåede op på en ottendeplads til sidst og sikrede dermed nogle vigtige point, men vi kan bare ikke være tilfredse og må være skarpere i næste afdeling,” lyder det fra Nicklas Nielsen.


(Foto: Ferrari Media)

Næste opgave for Nielsen, Fuoco og Molina er anden afdeling af FIA World Endurance Championship, som afvikles på italienske Imola den 19.-21. april.


(Foto: Ferrari Media)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  • Losail Circuit
  • 02/03/24 - Losail Circuit - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde