FIA WEC   03/03/24

Michael Christensen får første hypercar-podie i første afdeling af VM
World Endurance ChampionshipMichael Christensen og holdkammeraterne Frédéric Makowiecki og Matt Campbell sluttede på tredjepladsen i klassen for hypercars i deres Porsche 963 Hypercar, da første afdeling af VM for sportsvogne sluttede i Qatar sent lørdag aften. Det er Michael Christensens første podieplacering i den hurtigste klasse i sportsvognsracing, men podieplaceringen blev først sikret med to omgange tilbage af det 10 timer lange løb.


(Foto: Porsche)

Michael Christensens holdkammerat Matt Campbell sikrede fredag den første pole position til Porsches nye 963 hypercar og det var Christensen, der startede løbet bag rattet i bilen. Porsche kæmpede sidste år med at gøre den nye Porsche 963 konkurrencedygtig i den nye hypercar-klasse og løbet var imødeset med spænding, da hypercar-klassen i år har indledt en ny gylden æra for sportsvognsracing med intet mindre end 19 biler til start. Desværre mistede Michael Christensen en placering til Ferrari i starten og senere mistede han endnu en placering, da Ferrari'en hårdt afviste et angreb fra Christensen, der istedet kostede Christensen fart og en placering. Men værre blev det, da Porschen udviklede en vibration, der blev så voldsom at Christensen havde svært ved at se. Til sidst måtte han i pit ude af sekvens med konkurrenterne. Problemet kostede tid på banen og i pitten og resten af løbet var en hård kamp for at komme tilbage mod toppen. Til sidst var det en kamp om sekunder mellem Peugeot på andenpladsen og JOTA's privatanmeldte Porsche. Peugeot løb ind i problemer med kun to omgange tilbage og Peugeot-kører Mikkel Jensen måtte skuffet se andenpladsen forsvinde efter et stærkt løb. Til gengæld bragte det Michael Christensens Porsche op på på tredjepladsen. Løbet blev vundet af Porsche teamets anden fabriksbil.


(Foto: Porsche)

"Jeg er selvfølgelig glad for, at Porsche Penske Motorsport har fået deres første sejr og at vi fik en tredjeplads" fortalte Michael Christensen efter løbet. "Når det er sagt, så må jeg være ærlig og sige, at jeg selvfølgelig er skuffet over, at det ikke er min bil, der vandt i dag. Jeg synes, vi kører et stærkt løb over de ti timer, men ved begge mine stints oplever vi at blive ramt af vibrationer på bilen, der er så voldsomme at man dårligt kan se og trække vejret. Begge gange er det skader på dækket og det koster os sindssygt meget tid og bringer os ude af sekvens med konkurrenterne og i sidste ende kostede det os muligheden for sejr. Med 19 biler til start, så er der ikke plads til fejl, men de ramte desværre vores bil i dag. Vi ved ikke, hvorfor problemet opstår og det er selvfølgelig uheldigt at det begge gange sker når jeg er i bilen. Men det er selvfølgelig noget, vi skal kigge på og lære af. At vi alligevel kommer på podiet efter de udfordringer fortæller lidt om, hvor stærkt et løb vi kørte i dag og så er jeg glad for, at teamet endelig fik en sejr, da vi virkelig har arbejdet hårdt på, at forbedre bilen til at være konkurrencedygtig".


(Foto: Porsche)

Løbskalender 2024
1: 2. marts, Qatar, Qatar 1.812 km.
2: 21. april, Italien, & Hours of Imola
3: 11. maj, Belgien, 6 Hours of Spa
4: 15.-16. juni Frankrig, Le Mans 24 timer
5: 14. juli, Brasilien, 6 Hours of Sao Paulo
6: 1. september, USA, COTA
7: 15. september, Japan, 6 Hours of Fuji
8: 2. november, Bahrain, 8 Hours of Bahrain

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Losail Circuit
  • 02/03/24 - Losail Circuit - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk