Super GT Danmark V6   15/12/23

”Vi skal slå Ole og Michel til næste år.”
Super GT DanmarkNymark Racing er fuldt i gang med sine forberedelser til 2024-sæsonen
Selv om der er mere end fire måneder til, at den tiende udgave af OK Oktan 100 Super GT skydes i gang, har mange teams allerede fuldt fokus på den kommende sæson på de danske racerbaner. Det gælder således Nymark Racing.

”Vi skal slå Ole og Michel til næste år,” siger Morten Eriksen. Det er den nykårede tredobbelte Super GT-mester Ole Petersen, og den tilbagevendende dobbelte mester Michel Nykjær, som teamchefen for Nymark Racing hentyder til.


Målsætningen er klar for Nymark Racing i 2024. ”Vi skal slå Ole Petersen og Michel Nykjær,” lyder det fra teamchef Morten Eriksen
(Foto: Morten Kimer Hansen)

”Vi er godt i gang med vores forberedelser, og vi forbereder os på flere område,” siger han. ”På værkstedet står programmet på vinterrenovering, hvor begge vores biler er blevet helt adskilt, så de kan blive gennemgået for fejl, inden vi starter genopbygningen af dem igen.”

”Vi har også været i gang med at kikke på vores organisation, så vi kan udnytte vores interne ressourcer bedre ved at gå anderledes til værk,” forklarer Morten Eriksen. ”Vi har i løbet af året haft besøg af Ole Schack fra Red Bulls Formel 1-team, og han kunne give os en række tip til vores mentale forberedelse ud fra de ting, man gør hos Red Bull.”

Den ene af Nymark Racings Super GT-racer er allerede besat af Frederik Nymark, Hadsten, som i den netop afsluttede sæson tog andenpladsen i mesterskabet. ”Vi er i dialog med flere forskellige kørere til teamets anden bil,” slutter Morten Eriksen.

Super GT Danmark


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Michel Nykjær
  • Ole Petersen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk