Anders Kirkeby Hansen og Nicolai Aamann danske mestre for tredje år i træk
De regerende danske rallymestre i Klasse RN1, Anders Kirkeby Hansen og Nicolai Aamann, Haderslev/Kolding, holdt igen, mens de kørte Rally Vestjylland - sæsonens finalerunde i Dansk Super Rally Short - ved Skjern.
Anders Kirkeby Hansen og Nicolai Aamann undlod at presse deres Ford Fiesta 1600 Sport for hårdt for at kunne gennemføre slutrunden og for tredje gang i træk genvinde mesterskabet i Klasse RN1. (Foto: Morten Dam)
Dét gjorde de for at skåne deres Ford Fiesta 1600 Sport mest muligt på grund af et teknisk handicap. Og dermed genvandt de mesterskabet, selv om de i finalen sluttede på en andenplads i deres klasse.
- Vi fik en teknisk defekt i bilens gearkasse i Rally Stoholm tidligere i år, og venter fortsat på de reservedele, som blev bestilt straks efter. Derfor måtte vi kørte Rally Vestjylland med en nedgearet standardgearkasse og uden spærredifferentiale, men det gik dog stærkt nok til at vinde mesterskabet for tredje år i træk, konstaterede Anders Kirkeby Hansen efter godt 80 kilometer hastighedsprøver nord og øst for Bølling ved Skjern.
DM-vinderne på vej i en af dagens gennemkørsler på den godt 18 kilometer lange hastighedsprøve ved Bølling. (Foto: Morten Dam)
Sammen med co-driver Nicolai Aamann var han tre gange tredjehurtigst og én gang fjerdehurtigst i klassen på slutrundens godt 18 kilometer lange, kringlede og stedvis glatte hastighedsprøve, som blev kørt - to gange den ene vej og to gange den modsatte vej.
- Vi havde endda et kritisk øjeblik under den tredje gennemkørsel, da bilens bagende i et kombineret højre-venstre sving under den tredje gennemkørsel skred ud, men heldigvis uden at vi røg af sporet., tilføjer Anders Kirkeby Hansen, som i øvrigt synes, at der har været for få løb i den forløbne sæson.
DM-vinderne på vej i en af dagens gennemkørsler på den godt 18 kilometer lange hastighedsprøve ved Bølling. (Foto: Morten Dam)
Nu er der vinterpause og tid til at få ordnet rallybilen, så den står klar til sæson 2024, hvor han og Nicolai Aamann satser på en fortsættelse af DSRS-turneringen.
- Jeg har ikke haft hverken tid, kræfter eller økonomi til at satse på Dansk Super Rally-turneringens 2-dages løb, men bliver dén i 2024 til 1-dags løb, skifter vi nok til DSR. VI har dog også talt om at prøve nogle af de rallyer, som køres syd for grænsen, bl.a. det såkaldte Rally 70-koncept som indebærer, at kørerne selv skal sørge for servicering af deres biler under løb. Deres sædvanlige servicefolk må gerne være til stede, men de må ikke røre bilerne. Det giver jo andre betingelser end de sædvanlige, konstaterer den nykårede DM-vinder.
Undervejs ved dagens dagens tredje gennemkørsel på Bølling-prøven slog bagenden ud, så bilen snurrede rundt, men uden at ryge af sporet. (Foto: Morten Dam)
Med det lørdags-baserede 1-dags koncept elimineres behovet for overnatning og fridag fra det daglige arbejde - både for kørerne og deres servicefolk.
Rally Vestjylland var således et 1-dags løb, og det var efter Anders Kirkeby Hansens opfattelse et effektivt og velgennemført arrangement, som gav tid til det hele før, under og efter på serviceområdet og hastighedsprøven.
AH Motorsport Anders Kirkeby Hansen Morten Dam - autoMOTIV/specialpress Læs mere om: TBA/TBC11/11/23 - TBA/TBC - DM Rally |