FIA WEC   05/11/23

Michael Christensens skuffet efter sidste afdeling af VM for sportsvogne
World Endurance ChampionshipMichael Christensen fik ikke den ønskede afslutning på årets VM for sportsvogne, da sidste afdeling af FIA WEC blev afviklet i Bahrain. Michael Christensens Porsche 963 havde problemer i varmen og måtte efter de 8 timer tage til takke med en utilfredsstillende placering som nummer syv.

Michael Christensen startede løbet i Bahrain og han udnyttede kontakt mellem et par af konkurrenterne, til at avancere fra syvendepladsen til fjerdepladsen efter første sving. Den placering holdt Christensen længe, men som løbet skred frem viste det sig desværre, at bilen havde problemer i varmen. Stille og roligt forsvandt farten ud af bilen og ydermere gav tekniske problemer to 5-sekunders straffe undervejs. Efter de otte timer kørte Michael Christensen, der deler bilen med amerikanske Dane Cameron og franske Frédéric Makowiecki, over målstregen på en syvendeplads.

Løbet blev vundet af Toyota med startnummer 8, der bliver kørt af Brendon Hartley, Ryo Hirakawa and Sebastien Buemi. Med sejren vandt trioen samtidig VM.


(Foto: Juergen Tap / Porsche Motorsport)

"En syvendeplads var på ingen måde det vi kom efter" fortalte en skuffet Michael Christensen efter løbet. "Vi havde sat næsen op efter noget mere og det så godt ud i starten. Men vi blev ramt af forskellige små problemer, der kostede os fart. Samtidig var der en fejl på systemet, der skal regulere farten i bilen under full course yellow, hvilket udløste to straffe af fem sekunder. Vi fik i starten vist, at vi er kommet lidt tættere på Toyota og Ferrari og vi har udviklet os meget i løbet af sæsonen. Men vi har endnu ikke farten til at kæmpe med om sejren og der venter meget hårdt arbejde over vinteren, for at vi kan være med helt fremme i næste sæson".

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Sakhir
  • 04/11/23 - Sakhir - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk