Michelin Le Mans Cup   22/09/23

Jan Magnussen klar til Le Mans Cup på Spa-Francorchamps
Den belgiske Formel 1-bane lægger asfalt til femte afdeling af Michelin Le Mans Cup, hvor Jan Magnussen og Lars Engelbrekt er til start med GMB Motorsport.


(Foto: Mikkel Wangaa)

Det har indtil videre været en udfordrende Le Mans Cup-sæson for Jan Magnussen og Lars Engelbrekt, som har kæmpet med farten i GT3-klassen i den europæiske langdistanceserie. En femteplads er den foreløbigt placering for makkerparret fra GMB Motorsport, som helt måtte trække sig fra seneste afdeling på spanske Aragón grundet tekniske problemer.


(Foto: Mikkel Wangaa)

– Det er fedt at være tilbage på Spa-Francorchamps. De fleste racerkørere vil give mig ret i, at det er et fantastisk sted, og jeg ser virkelig frem til weekenden sammen med GMB Motorsport. Vi sikrede et podieresultat sidste år, men vi kan på forhånd sige, at det bliver markant hårdere at være med blandt de hurtigste i år. Vi håber på at finde noget mere fart, når træningen går i gang. Vejrudsigten tyder på, at der kan komme regn, hvilket også vil åbne op for nogle muligheder. Så vi er optimistiske, lyder det fra Jan Magnussen.


(Foto: Mikkel Wangaa)

Jan Magnussen og Lars Pedersen er denne weekend oppe imod 11 andre biler i GT3-klassen og skal deriblandt kæmpe mod deres egne teamkammerater i GMB-teamets anden Honda NSX. Femte afdeling af Michelin Le Mans Cup blev skudt i gang med officielle træningssessions fredag den 22. september. Kvalifikation finder sted lørdag den 23. september klokken 11.55, mens det 110 minutter lange Le Mans Cup-ræs flages grønt klokken 16.05. Løbet kan følges live på YouTube.


(Foto: Mikkel Wangaa)


MICHELIN LE MANS CUP
TIDSPLAN – SPA-FRANCORCHAMPS


Fredag d. 22. september
09.50 – Practice #1 (60 min)
16.55 – Practice #2 (60 min)

Lørdag d. 23. september
11.55 – Qualifying GT3 (15 min)
16.05 – RACE (110 min)

SE QUALIFYING LIVE


SE LØBET LIVE



(Foto: Mikkel Wangaa)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • GMB Motorsport
  • Spa-Francorchamps
  • 24/09/23 - Spa-Francorchamps - Michelin Le Mans Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk