TCR Denmark   25/07/23

Kom helt tæt på Formel 1-racer med Team Green-Development
TCR DenmarkGreen-Development er i fuld gang med forberedelserne til næste afdeling af TCR Denmark, som denne gang skal køres i Københavns gader i weekenden den 4.-6. august.

I forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix udvider Green-Development teltet med en ekstra bil.

Udover teamets to Cupra Leon Competicion TCR-racere, som køres af Nicolai Sylvest og Lars Højris, er teamet stolte af at kunne byde velkommen til en af Kevin Magnussens Formel 1-racer i samarbejde med Haas Danmark.

Sidste år havde teamet også mulighed for at vise Kevin Magnussens racer frem til stor fornøjelse for de mange tilskuere. Derfor har teamet nu arbejdet hårdt på at give gæsterne samme mulighed igen.


Nicolai Sylvest og Lars Højris in action.

På det sportslige plan er målet, at Nicolai Sylvest gentager sin samlede sejr fra sidste år:

”Det er klart, at efter en så god weekend sidste år, så er der et vis pres. Mest fra mig selv. Efter min mening er det årets fedeste løbsweekend. Jeg går ind til weekenden med et mål om at indsamle en masse point og forhåbentligt at holde bilen ude af alt for store skader. Dog er jeg fast besluttet på at gentage succesen fra sidste år.”


Nicolai Sylvest øverst på podiet i TCR Denmark ved CHGP 2022.
(Foto: TCR Denmark)

Teamets nye kører, Lars Højris, vil køre efter sejren i Trofeo-mesterskabet, som er klassen for kørere over 40 år.

Nicolai ligger lige nu på en samlet 4. plads i det generelle mesterskab, men kun 20 point fra 1. pladsen. I Trofeo-mesterskabet indtager Lars Højris i øjeblikket 2. pladsen.


Lars Højris i sin Cupra.

Alle tre heats kan ses live på DRTV.DK og på DR1.

Team Green-Development


Læs mere om:
  • Lars Højris Nielsen
  • Nicolai Sylvest
  • Green Development
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 06/08/23 - Bellahøj (Gadeløb) - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde