12 sejre i træk
Ingen tegn på forandring
Hvis man skal have en anden på førstepladsen, skal et mirakel til, a la Monza 1988. Enzo Ferrari var lige død, på banen var McLaren overlegne. Holdbarheden var mindre imponerende dengang, men med to bedste kørere i feltet, kunne McLaren alligevel have taget alle sejre. Hvis ikke det var fordi, der var den enkelte smutter.

Prost udgik og Senna mistede tålmodigheden og gik forbi Williams vikaren Schlesser på vej ind i en chikane. To McLaren racere udgik, Ferrari vandt. Det samme skal til i dag, hvis en anden faktisk skal vinde et løb. Perez har ikke haft en bedste sæson, men hvis en dag, det skulle ske at Verstappens bil bryder sammen, så skal han nok være der, Perez. Med mindre han laver en kikset overhaling af Williams... Ellers er det nok i år at det lykkedes et team at vinde det hele. Trist, men imponerende.

Hamilton havde ellers snuppet pole, men han lavede ikke en god start. Han mistede tre pladser i starten og selvom han fik mere fart mod slutningen, så kunne han intet stille op. Verstappen vandt starten og løbet. Norris blev nr. 2 og var en glad mand. Selvom det går godt for McLaren, i forhold til tidligere på sæsonen, så er der frygtelig lang vej til en sejr.

Perez blev nr. 3, efter en kvalifikation der langt fra var god, men det var bedre end den sidste håndfuld løb. I løbet i dag han havde god fremdrift i bilen og kæmpede sig, relativt ubesværet, fordi sådan er bilen, forbi konkurrenterne.

Hamilton måtte nøjes med 4. pladsen. Han mangler stadig en kontrakt for næste år, omend Toto Wolff påstår at de følelsesmæssigt har lavet en aftale. Hvad det så end betyder? Piastri blev nr. 5 efter have startet supergodt og været 2'er efter Verstappen. Russell blev nr. 6 efter en dårlig kval, mens de to Ferrari racere virker til at være blevet dårligere og dårligere undervejs i sæsonen. Leclerc blev nr. 7 og Sainz nr. 8. Alonso en betydeligt længere fra fronten end starten af sæsonen, med sin 9. plads og Stroll fortsatte med at høste billige point.

Det er svært at være F1 fan i øjeblikket. Der er ikke meget at glæde sig over. Uforudsigeligheden er gået bort, de gode dueller er degraderet til sekundære placeringer og det overraskende er kun hvor stort et forspring vinderen har.

Hvor tilfældighederne, der skal sende sejren videre, skal komme fra er svært at se. Tilfældigheder betyder for lidt!

Martin Møller-Thomsen