Anmeldelser   03/06/23

Tom Kristensen og Le Mans
Opdatering...
For at få den bedste anmeldelse af bogen " Tom Kristensen og Le Mans", har jeg valgt, at gå "all in"... det vil sige at sætte mig rolig ned og læse bogen fra ende til anden.

Det er ikke altid, at en række udvalgte kapitler giver den rette bedømmelse. Men min mening har ikke ændret sig siden min første anmeldelse ! Jeg er stadig meget begejstret for bogen og undervejs var det meget svært, at lægge den fra sig, men et arbejde skulle jo passes! Hvis jeg skal bedømme ud fra Tom Kristensens ni vinderpokaler.. så er jeg klar på ni ud af ni. Det er en rigtig god bog/historie og læseren bliver i den grad fanget af Nils Finderups finurlige pen. De sejeste anmeldeler-roser herfra... det er jo er stykke Danmarks-historie.

Verdens største og mest berømte motorløb "24 Heures du Mans" har 100 års jubilæum i år. Det markeres op til løbet og i løbsweekenden med specielle arrangementer omkring den berømte bane. I Danmark har journalist og forfatter Nils Finderup valgt at markere jubilæet med en flot bog om Tom Kristensen (Le Mans rekord-vinder) og Le Mans. Lavet i samarbejde med bl.a. "Mr. Le Mans" himself.

"Tom Kristensen og Le Mans" styrer læseren på bedste vis gennem Toms flotte karriere, lige fra den allertidligste barndom i Hobro via gokart, en bankbus (!!) og til "en næsten slut", som blev reddet af noget Hydro Aluminium !

Tom får chancen i det tyske F3 mesterskab på "et afbud", hvor Tom gjorde landsmændene Kurt Thiim og Kris Nissen kunsten efter og blev tysk F3-mester! Michael Schumacher var F3 mester året før og kom i Formel 1, Tom måtte en tur til Japan og køre både F3, F3000 m.m. inden han returnerede til Europa og kørte F3000, men han kom aldrig i Formel 1, ja lige bortset fra lidt med test for bl.a. Williams, Tyrrell og Michelin... det lignede lidt af en "nå ja.."-karriere, men så ringede Reinholt Joest og for de danske motorsports-/ Le Mans-/ Tom K-fans er resten historie eller nærmere et eventyr !!

Nils Finderup, Tom K og Co.´s "Tom K og Le Mans" er et must have / must read for alle danske motorsportsfans! Bogen er overvejende om Toms fantastiske Le Mans-karriere, den beskriver også de få "downs" men har fuld fokus på de fantastiske triumfer.

Bogen er opdelt løb for løb, krydret med billeder og historier triumfer/ tragedier fra tidligere løb = gamle dage.. med flotte sort/hvid billeder... apropos billeder, så er bogen naturligvis også fyldt med en masse superfotos fra Toms karriere og de store triumfer i Le Mans! Tom Kristensen er om nogen "Mr. Le Mans".

"Tom Kristensen og Le Mans" er en flot bog, fyldt med rigtig god læsning og et væld af supergode fotos, hvoraf forfatter Nils Finderup selv har leveret en god portion. Bogen er superflot i "hardcover" på 272 superspændende/ læsevenlige sider og til en fair pris: 379,95.

Bogen er udkommet på Forlaget Gyldendal... d. 26/5 på 100 års dagen for starten af det første Le Mans.

Jeg har grundet "tidspres" kun fået taget fat på nogle tilfældige passager, men glæder mig i den grad til i ro og mag, at læse den flotte og helt sikkert spændende bog.

Nils Finderup er en alsidig journalist / forfatter: Jeg har læst flere bøger af Nils Finderup lige fra: "En Le Mans vinders liv", "Tom K og Le Mans" (før den her), en biografi om Jesper Grønkjær (fodboldspiller hvis der skulle være tvivl !), Richard Møller Nielsen (2-0 er den værste føring), Sebastian Vettel: "Da Knægten blev Konge".. altså en alsidig forfatter som jeg har haft fornøjelse af at møde på en rejse til det engelske F1 GP på Silverstone og senere et par gange på Le Mans... en nordjyde af bedste skuffe... Skriv du bare et par bøger mere !!

Them


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde