1600 Challenge   09/05/23

Drømmestart på nyt dæksamarbejde
Første løbsweekend med Hankook SuperCup og Hankook 1600 Challenge forløb uden uventede udfordringer på Padborg Park.

Den danske importør af Hankook Competition-dæk, Per Bernd, ser tilbage på en premiereweekend, som gik helt efter bogen - også selvom tiden frem mod Åbningsløbet var præget af udfordringer:

- Vi er i den uheldige situation, at én af Hankook's dækfabrikker i Korea er brændt. Det er tilfældigvis dén fabrik, som producerer langt størstedelen af alle motorsportsdæk, så forsyningerne var pludselig begrænsede, fortæller Per Bernd, som takket være gode relationer til Hankook-fabrikken og forhandlernetværket fik sikret tilpas mange dæk til at alle tre Hankook Competition-klasser kunne klare sig igennem weekenden uden problemer.

Dertil har der været en naturlig skepsis omkring de nye dæk i klasser, som i årtier har brugt samme dækmærke. Heldigvis - eller rettere: som forventet - opstod der ingen uventede problemer med dækkene i løbet af den første løbsweekend. Tværtimod så både omgangstider og stabilitet ud til at være i top på banen med omgangstider tæt på banerekorden:

- Der er altid tilvænning til nye produkter, og jeg har haft mange gode snakke med kørerne rundt i feltet omkring det optimale brug af dækkene, og tilbagemeldingen har også udelukkende været positiv, fortæller Per Bernd, som glæder sig over den gode premiere:

- Jeg har hørt fra min andel af skeptiske racerkørere og mekanikere de sidste par måneder, så jeg glæder mig over at have set flere af dem køre fra banen med pokaler i forruden. Det skal vi arbejde videre med, og jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde med kørerne i både Hankook SuperCup, Hankook 1600 Challenge og DS3 Cup.

Det gode samarbejde understreges ved, at der altid er åbent for rådgivning omkring dæktryk og brug af dækkene. Enten i BM Sport-teltet eller på telefonen mellem løb.

- Der er altid kaffe på kanden og plads til en dialog om at få mest ud af dækkene. Hankook Competition er med for at skabe gode resultater for kørerne, så der er ingen begrænsning på gode råd og erfaringer herfra, slutter Per Bernd.

Hankook Competition - BM Sport
www.bmsport.dk

Kim Gripping


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 30/04/23 - Padborg Park - 1600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk