DM Rally   07/05/23

Morten Fuhlendorf startede 2023 sæsonen i Tyskland
Morten Fuhlendorf og Finn Thomsen tog d. 5 og 6 maj hul på deres rallysæson 2023 ved Sulinger Rallye 2023, der samtidigt var første afdeling af DM i rally.

Vi har kørt et opvarmnings/banke rust af løb i Yding for 14 dage siden, men ellers har vi ikke siddet i bilen siden sidste år siger Morten Fuhlendorf.

Vores plan for løbet var at komme godt i gang med 2023 og arbejde på optimering af bremsepunkter og svinghastigheder, men jeg ved også at løb i Tyskland næsten altid volder de danske rallykørere udfordringer så vi vil gå til løbet lidt ydmygt også set i lyset af at vi skal ind på det tyske militærområde IVG 4 gange.

Jeg har kørt her i Sulinger en del gange og har også kørt IVG en del gange, men det eneste man kan bruge det til er at man ikke bliver overrasket over at det er nogle svære prøver siger co- driver Finn Thomsen og fortsætter – IVG er stedet hvor man kan lære rigtig meget om bilen, sig selv og samarbejdet i bilen, men det er også stedet hvor en udbremsning eller udskridning lige koster en punktering eller et hjul. Derfor synes jeg at det er en fed prøve med alle de udfordringer rally kræver.


Morten Fuhlendorf havde et godt løb i Tyskland - dette billede er dog fra Yding

Løbet startede fredag aften med 2 prøver på IVG og en byprøve. Lige på og hårdt - prøve 1 var IVG og det går godt for os, men til prøver 2 begynder det at regne helt vildt og vi kører prøven lidt som Bambi på glatis, men kommer igennem og så mangler vi bare IVG anden gang. Her var den blevet god våd i mellemtiden og bare glat, så med alle de biler der holdt inde på prøven og alle dem der skiftede punkterede hjul efter prøven var vi glade for at gennemføre i et godt tempo.

Restart lørdag med en kort prøve og derefter til IVG med en endnu længere prøve end dagen før og stadig glat. Efter anden runde begynde IVG at koste – den er stadig meget glat og der er rigtig mange der stopper dagen derinde.

Så mangler der 2 prøver som køres 2 gange, prøver som måske ville være fine i Danmark, men når man kommer lige fra IVG synes vi pludselig at der køres for meget lige ud, farten er for høj, ja de rallykørere er svære at stille tilfreds.

Alt i alt en lang, men fed weekend i Tyskland med et godt humør blandt de 33 danskere der havde valgt at ta derned og vi er godt tilfredse med at blive niende hurtigste danske hold.

Fuhlendorf Motorsport


Læs mere om:
  • Morten Fuhlendorf
  • Tyskland
  • 06/05/23 - Tyskland - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde