Michelin Le Mans Cup   24/04/23

Jan Magnussen på femtepladsen i Le Mans Cup-åbner
Veloverstået weekend for Jan Magnussen og Lars Pedersen, som sluttede sæsonpremieren på Michelin Le Mans Cup i den gode ende af GT3-feltet.


(Foto: GMB Motorsport/racing.pix)

Jan Magnussen og teamkammerat Lars Pedersen skød sammen med resten af GMB Motorsports den europæiske sportsvognssæson i gang, da de i weekenden deltog i første afdeling af Michelin Le Mans Cup på Formel 1-banen i Barcelona. Duoen kørte deres Honda NSX #88 over målstregen på en femteplads i den 12 biler store GT3-klasse efter et ræs, hvor det aldrig lykkedes at finde farten til at kæmpe med om podieplaceringerne.


(Foto: GMB Motorsport/racing.pix)

– Teamet gjorde et fantastisk stykke arbejde, og med vores søsterbil på en sjetteplads har vi sikret gode point til teammesterskabet denne weekend. Det er dog ret tydeligt, at vi mangler fart, så vi skal hjem og analysere, hvor vi kan optimere bilerne. Vi har en god idé om, hvad det skyldes, og vi håber selvfølgelig på at kan være i bedre form til næste afdeling, lyder det fra Jan Magnussen.


(Foto: GMB Motorsport/racing.pix)

Anden afdeling af Michelin Le Mans Cup den 8.-9. juni finder imidlertid sted på Magnussens hjemmebane. Under titlen ’Road to Le Mans’ afvikles eventet nemlig som to 55-minuttersløb på den 13,6 kilometer lange Le Mans-bane som opvarmning til årets 24-timersløb.


(Foto: GMB Motorsport/racing.pix)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • GMB Motorsport
  • Circuit de Catalunya
  • 22/04/23 - Circuit de Catalunya - Michelin Le Mans Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk