TCR Denmark   18/04/23

Jan Magnussen teamer op med nordjysk vinduesproducent
TCR DenmarkDet går stærkt hos nordjyske Outrup Vinduer & Døre, som er teamet op med den danske racerkører Jan Magnussen. Med det nye partnerskab vil Outrup støtte Jan Magnussen, når han indleder den danske Touring Car Racing-sæson den 20. maj.

Vindues- og dørproducenten Outrup har indgået en kontrakt med den firdobbelte vinder af 24-timers løbet Le Mans i GT-klassen, Jan Magnussen. Det sker kort efter, at den danske racerkører annoncerede, at han vender tilbage til dansk motorsport og deltager i den kommende danske TCR-sæson.


Jan Kampman og Jan Magnussen.

Hos Outrup er man spændte på samarbejdet, der varer sæsonen ud, og medarbejderne på Nykøbing Mors glæder sig til at se virksomhedens logo på en af Danmarks største racerkørere gennem tiden. Noget, som man har arbejdet på i krogene det seneste år.

- Vi havde Jan Magnussen forbi til flere spændende foredrag sidste år, hvor han virkelig fangede nysgerrigheden hos vores kunder. Siden da har vi arbejdet på forskellige samarbejdsmuligheder, men da vi hørte, at Jan Magnussen ville vende tilbage til dansk motorsport, lå det lige til højrebenet at hoppe med på vognen. Jan Magnussen står nemlig for de samme værdier som Outrup – ordentlighed, integritet og professionalisme. Det viser han både som individ og som sportsudøver, hvor han blandt andet blev kåret til ’Most Popular Driver’ i det amerikanske Le Mans-mesterskab flere gange. Derfor ser vi et godt match i Jan Magnussen, og vi er stolte af at få fremvist vores logo side om side med en af Danmarks største racerkørere gennem tiden, siger Jan Kampman.


Jan Magnussen og Jan Kampman.

I Magnussen-lejren er man ligeledes spændte på samarbejdet. Ikke mindst hos racerkøreren selv, som sætter stor pris på, at han nu kan indlede et længerevarende samarbejde med Outrup, hvis målrettede arbejdsmoral han deler.

- Jeg er utroligt glad for, at Outrup har valgt at indlede et tæt samarbejde i den kommende TCR-sæson, og de bliver en vigtig del af mit mål om at stryge til tops i mesterskabet. På baggrund af de gode arrangementer, vi har haft tidligere, vidste jeg, at det her var en virksomhed, som deler min passion og vilje til at præstere bedst. For ligesom mig sigter medarbejderne i Outrup højt, og de er ikke bange for at arbejde mod de mål, som ellers virker uopnåelige, siger Jan Magnussen.

Outrup Vinduer & Døres logo vil være synligt på Jan Magnussens køredragt og på racerkørens bil, som han stiller op i for svenske Team Auto Lounge Racing, når TCR-sæsonen starter den 20. maj på Jyllandsringen ved Silkeborg.

Outrup Vinduer & Døre

Kim Daniel Fabricius


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Jyllandsringen
  • 21/05/23 - Jyllandsringen - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk