FIA WEC   17/04/23

Mikkel Jensen efter syvendeplads i VM-løb i Portugal: Det går den rigtige vej
World Endurance ChampionshipTrods uheldig start lykkedes det for Mikkel Jensen og teamkammeraterne at køre deres Peugeot 9X8 Hypercar over målstregen på en syvendeplads i anden afdeling af VM-serien på Portimao.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Mikkel Jensen, Jean-Éric Vergne og Paul di Resta sikrede en syvendeplads i anden afdeling af FIA World Endurance Championship, som blev afgjort søndag aften dansk tid. Et resultat, som viser, at det franske hold stadig har et stykke arbejde med at finde farten i den nyudviklede Peugeot 9X8 Hypercar – men samtidig en overbevisende præstation, set i lyset af, at den dansk-fransk-britiske trio måtte starte løbet fra pitlane én omgang bag feltet grundet en sidste-minuts-fiks af en defekt servostyring.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

– Når man starter løbet én omgang bag alle andre ved man jo, at det bliver op ad bakke. Men hvor vi på Sebring kæmpede med tekniske problemer fra start til slut, kørte begge holdets biler alle seks timer i dag uden problemer, hvilket er en stor præstation for hele teamet. Vi mangler stadig fart, hvilket er ret indlysende for enhver, som kigger med, men vi har taget et stort skridt siden Sebring og det går absolut den rigtige vej.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Nu gælder det om at fortsætte udviklingen og håbe, at vi kan tage et nyt skridt på Spa-Francorchamps om to uger, hvilket bliver sidste ræs inden 24-timersløbet på Le Mans, lyder det fra Mikkel Jensen.

Tredje afdeling af FIA World Endurance Championship finder sted den 27.-29. april på belgiske Spa-Francorchamps.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Portimão
  • 16/04/23 - Portimão - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk