FIA WEC   17/04/23

Michael Christensen fik problemer ved anden afdeling af VM
World Endurance ChampionshipAnden afdeling af VM for sportsvogne bød desværre på endnu et udfordrende løb for Michael Christensen og den ny udviklede hybrid-racer Porsche 963, da han måtte holde en time i pit mod slutningen af 6 timers løbet på Portimao i Portugal.

Michael Christensen og hans to holdkammeret Frederic Makowiecki og Dane Cameroun fik desværre aldrig en stor rolle i løbet. Undervejs lå trioen på femtepladsen, men kort efter Michael Christensen var kommet i bilen for at køre de sidste to timer, opstod der problemer og bilen måtte i pit, hvor flere dele måtte skiftes, for at løse et problem med bilens power steering. Inden da havde Michael Christensen dog sat bilens hurtigste omgang, men det var en ringe trøst.

"Uden at være for negativ, så var det desværre endnu en af de dage, hvor tingene ikke gik vores vej" fortæller Michael Christensen. "Der er stadig en masse at lære med de nye hybridbiler, så vi må nok forvente et år med op og nedture. Sådan kan det være, når man skal udvikle en ny bil.

Da jeg kom i bilen med omkring to timer tilbage, var vi allerede mere end en omgang bagud. Efter ti omgange opstod der et problem med bilens power steering, så jeg måtte i pit. Det viste sig, at problemet var større end det og jeg holdt en time i pitten. Det var selvfølgelig super ærgerligt og derefter var der ikke andet for, end at køre bilen til mål. Det positive er, at søsterbilen kom på podiet, da både Ferrari og Toyota løb ind i problemer.

Der er langt igen, før vi kan kæmpe med om sejre, men dejligt for hele teamet, at vi kan fejre en tredjeplads. Det tager vi med fra nu og så kan vi på nummer 5 bilen også se, at det kan lade sig gøre, men desværre var det bare ikke denne gang, vi skulle have et godt løb."

Næste løb for Michael Christensen er tredje afdeling af VM for sportsvogne, der afvikles på Spa i Belgen den 29. april.

Michael Christensen Press

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Portimão
  • 16/04/23 - Portimão - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde