IMSA   16/03/23

Frederik Schandorff klar til Sebring med opdateret McLaren
Efter et podieresultat på Daytona er Frederik Schandorff og resten af Inception Racing klar til mere ræs i toppen af IMSA-seriens GTD-felt, når 12-timersløbet på Sebring afvikles den kommende weekend.


(Foto: Inception Racing)

Frederik Schandorff kører i år en fuld sæson i det amerikanske sportsvognsmesterskab, IMSA WeatherTech SportsCar Championship, og sæsonen startede lovende på Daytona i januar, hvor danskeren sluttede på en tredjeplads i 24-timersløbet sammen med teamkammeraterne fra Inception Racing.


(Foto: Inception Racing)

Den kommende weekend gælder det en anden stor amerikansk klassiker, når Mobil 1 Twelve Hours of Sebring afvikles på den berømte racerbane i Florida. Her skal Frederik Schandorff, Brendan Iribe og Ollie Millroy forsøge at forsvare og måske avancere tredjepladsen i GTD-mesterskabet, og dette sker med en racerbil, som stiller til start med nye opdateringer.


(Foto: Inception Racing)

– Vi er topmotiverede til at give den gas i IMSA-serien igen. Sebring er jo noget helt andet end Daytona, og selv om løbet kun er halvt så langt på uret, så er det en markant hårdere fysisk udfordring for bilerne. Vi kører på resterne af en gammel flyveplads fra Anden Verdenskrig bestående af ujævn asfalt og rå beton, hvilket giver tæsk til både kørere og biler. Det er et fedt ræs. Vi har fået en Evo-opdatering til vores McLaren 720 S GT3, så vi er ret spændte på at se, hvad det giver os af ekstra performance. Derfor bliver vores træningssessions også en test af det nye grej. Målet er naturligvis at bevare og forhåbentlig avancere vores position i mesterskabet, lyder det fra Frederik Schandorff.


(Foto: Inception Racing)

2023-udgaven af Mobil 1 Twelve Hours of Sebring skydes i gang med træning og kvalifikation torsdag og fredag, mens 12-timersløbet flags grønt lørdag den 18. marts klokken 10.00 lokal tid – det er klokken 15.00 i Danmark. Løbet kan følges live på Viaplay.

IMSA Mobil 1 Twelve Hours of Sebring
Tidsplan – Sebring International Raceway

Thursday 16 March
10.10 AM (15.10) – Practice #1 (90 min)
3.50 PM (20.50) – Practice #2 (90 min)
7.45 PM (00.45) – Practice #3 (90 min)

Friday 17 March
8.55 AM (13.55) – Practice #4 (10 min)
9.40 AM (14.40) – Qualifying LMP2 (15 min)

Saturday 18 March
10.10 AM (15.10) – RACE (12 hours)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Frederik Schandorff
  • Sebring
  • 18/03/23 - Sebring - IMSA

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk