FIA WEC   13/11/22

Ingen VM titel til Michael Christensen
World Endurance ChampionshipMichael Christensen og holdkammerat Kevin Estre var decideret uheldige, da sæsonens sidste afdeling af VM for sportsvogne blev afviklet over 8 timer i Bahrain.


(Foto: Juergen Tap / Porsche AG)

Christensen og Estre var foran deres tætteste rivaler fra Ferrari i starten af løbet, men to gange i streg var Ferrari heldige med at deres pitstop faldt sammen med en gulflagsperiode, hvor resten af feltets fart var sænket. Det bragte dem i front med næsten 40 sekunder, hvilket var umuligt for Porsche at indhente. Iøvrigt en regel man forventer ændret næste år. Porsches eneste mulighed var at ændre strategien fuldstændig for at se, om de kunne være heldige med en lignende situation, men den opstod aldrig og deres alternative strategi kostede i stedet tid og betød, at de sluttede på tredjepladsen i løbet, hvilket dog lige nøjagtig var nok til at give dem andenpladsen i VM.

"Vi gjorde alt hvad vi kunne, men vi var desværre uheldige" fortæller en skuffet Michael Christensen. "Da Ferrari allerede efter to timer var kommet så langt i front fordi de var heldige med deres pitstop, så vidste vi godt at det var "game over". Vi måtte gamble med en alternativ strategi, men den faldt aldrig ud til vores fordel og endte derfor med at koste os yderligere tid. Jeg tror vi havde haft svært ved at matche Ferrari over distancen, da de har haft den klart hurtigste bil de sidste tre løb. Men vi førte og de var nede som firer indtil de fik deres heldige pitstop, som hvem ved, hvad vi kunne have gjort".

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Sakhir
  • 12/11/22 - Sakhir - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde