Seven Racing   01/11/22

Mesterkører fra Hjørring skifter til Arion Racing
Seven RacingDen tidligere mange-årige danske mester i motorsportsklassen Seven Racing, Steffen Lindgren Hansen fra Team-Lindgren i Hjørring, skifter fra 2023-sæsonen til Arion Racing.

- Efter hele 14 sæsoner, flere danske og skandinaviske mesterskaber samt et hav af podiepladser, er det blevet tid til, at den blå racer med nummer 126 får en velfortjent pause. Det betyder, at vi i 2023 ikke deltager i det Danske Seven Racing mesterskab og i stedet kører Arion Racing Championship, fortæller racerkøreren.
Steffen Lindgren Hansen har for sæson 2023 indgået et samarbejde med Arion Racing Scandinavia, hvor han skal deltage i det danske mesterskab for Arion Racing. Han kommer til at konkurrere om mesterskabet i den grønne og røde Arion med nummer 209.


Arion Racings administrerende direktør Asger Thierry byder velkommen til Steffen Lindgren Hansen.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud at køre Arion, som er en meget mere moderne racerbil end den gamle Seven Racer.

Steffen Lindgren Hansen har tidligere deltaget i et langdistanceløb på Ring Djursland i en Arion, så han ved allerede, hvad bilen kan præstere.

- I det løb var bilen blandt de hurtigste i feltet, og med det moderne setup af undervogn og mange justeringsmuligheder har bilen alt, hvad der skal til for at køre hurtigt på de danske baner.

- Vi kommer til at deltage i de samme løb, som vi ville gøre i Seven Racing, da Arion kører i samme klasse som Seven Racing, blot efter forskellige reglementer og med separate mesterskaber. I Arion-klassen er alle biler ens, så i den klasse er det op til køreren at få mest ud af bilen.


Steffen Lindgren Hansen bydes velkommen af Arion Racings administrerende direktør Asger Thierry, serviceteamet og til højre Christian Sørensen.

Steffen Lindgren Hansen vil fortsat blive supporteret af Team Lindgren, som foruden manden bag rattet også består af hans far, Ivan og hans onkel Per.

- Vi har haft stor opbakning af vores sponsorer, som vi håber følger med os over i den nye klasse. Nye sponsorer er også velkomne.

- Jeg er meget glad for denne mulighed og ser frem til et rigtigt godt samarbejde med Arion Racing Scandinavia. Vi ses på banerne i 2023.

Arion Racing Scandinavia har overtaget den fremtidige produktion af Arion efter at have været dansk importør af den britiske racer siden 2018.

Ambitionerne er at forøge antallet af Arion-racere i Danmark, og derefter at generobre markedsandele i England. Der satses også stort på det norske motorsportsmarked, hvor Roofless Sportscar Racing er godt etableret.

Arion Racing og Team Lindgren

Palle W. Nielsen


Læs mere om:
  • Steffen Hansen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk