Michelin Le Mans Cup   15/10/22

Jan Magnussen klar til Le Mans Cup-finale i Portugal
Den firedobbelte Le Mans-vinder stiller op til sidste afdeling af Michelin Le Mans Cup sammen med GMB Motorsport. Danskeren håber at kunne hjælpe teamkammeraten Lars Engelbrekt til en andenplads i mesterskabet.


(Foto: GMB Motorsport)

Teammesterskabet blev sikret allerede i sidste afdeling på Spa-Francorchamps, hvor danske GMB Motorsport samtidig sikrede sig en billet til 24-timersløbet på Le Mans i 2023. Denne weekend gælder det så finalen, hvor Jan Magnussen for anden gang i træk stiller op for det danske hold for at hjælpe med at skovle flere point hjem.


(Foto: GMB Motorsport)

Magnussen deler igen bil med Lars Engelbrekt, som holder en tredjeplads i GT3-mesterskabet. Mesterskabet er dog delvist afgjort, da teamkammeraterne Kasper H. Jensen og Kristian Poulsen blot behøver tage det grønne flag på Portimao for at sikre sig titlen. Men andenpladsen er stadig i spil, og her er det også en GMB-bil, som Magnussen og Engelbrekt skal kæmpe imod – nemlig Gustav Birch og Jens Møller.


(Foto: GMB Motorsport)

– For teamet er der gode chancer for endnu en stærk weekend. Hvis vi gør det lige så godt, som vi gjorde i Belgien, så er det kun et spørgsmål om, hvordan podiepladserne skal fordeles. Lars (Engelbrekt, red.) og jeg havde en solid weekend på Spa-Francorchamps, hvor vi kørte en andenplads hjem. Ambitionen for denne weekend er at få Lars med på mesterskabspodiet, og gerne så højt som muligt.


(Foto: GMB Motorsport)

Finalen i Michelin Le Mans Cup blev skudt i gang med træning fredag den 14. oktober og fortsætter med træning og kvalifikation lørdag den 15. oktober. Det 110 minutter lange løb skydes i gang søndag klokken 9.00 lokal tid – det er klokken 10.00 i Danmark.

Michelin Le Mans Cup – Time Schedule – Portimao

Saturday 15 October
10.30 (11.30) – Practice #2 (60 min)
14.15 (15.15) – Qualifying (15 min)

Sunday 16 October
09.00 (10.00) – RACE (110 min)

Follow LIVE: live.lemanscup.com/en/live

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Portimão
  • 15/10/22 - Portimão - Michelin Le Mans Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk