Diverse   03/10/22

DASU Elitenyt
Et amerikansk mesterskab, en debutant på pole og klassesejre i Barcelona. Kevin igen uheldig.


(Foto: Haas F1 Team)

Siden sidst
Singapore-slinger
Efter en flot kvalifikation ramte uheld atter Kevin Magnussen i Singapores Grand Prix. En mindre berøring med en konkurrent betød en knækket frontvinge og et ekstra pitstop. Resultatet blev P12.
Allerede næste weekend skal Kevin og Formel 1 i aktion igen; denne gang i Japan.
Læs mere her



(Foto: Sideline Sports Photography)

Siden sidst
Nyt mesterskab til Mikkel – podie til Malthe
For andet år i træk sikrede Mikkel Jensen sig LMP2-titlen i IMSA Michelin Endurance Cup. Triumfen skete på trods af, at danskeren og hans to amerikanske teamkammerater ikke nåede over målstregen i finaleløbet Petit Le Mans på Road Atlanta. Mikkel og hans holdkammerater hos PR1/Mathiasen Motorsport Keating/Huffaker havde forinden finaleløbet sikret sig et stort forspring så man alligevel kunne sikre titlen i mesterskabets Endurance Cup selv om teamet udgik. Cuppen består af 24 Hours of Daytona, 12 Hours of Sebring, Six Hours of The Glen og 10-timersløbet Petit Le Mans.

Også Malthe Jakobsen kom fra løbet med en pokal, idet han sammen med Sean Creech Motorsport kom i mål på tredjepladsen i LMP3-klassen. Det betød holdet blev samlet P2 i Endurance Cup for denne kategori.
De tre øvrige danske deltagere stillede alle op i LMP2.

High Class Racing med Anders Fjordbach/Dennis Andersen fortsatte den positive udvikling med en fjerdeplads, mens debutant Christian Rasmussen fik en god debut for Era Motorsport, der dog sluttede langt nede i rækkerne efter et problemfyldt løb.

Petit Le Mans markerer afslutningen på sæsonen.
Læs mere her



(Foto: Fórmula de Campeones)

Siden sidst
Pole i debut
Hele fem danskere var til start i næstsidste afdeling af det åbne spanske mesterskab for Formel 4, der blev kørt på banen i Navarra. To af disse var debutanter. Noah Strømsted fejrede sin debut med pole position til et af de tre løb. Den anden debutant var den førende i kampen om DM Julius Dinesen (foto), der fik fornuftigt udbytte af sin første internationale optræden. Sebastian Gravlund hentede sin første top-10 placering i mesterskabet, mens Georg Kelstrup og Theodor Jensen var godt med i midterfeltet.
Læs mere og se løbene her


Siden sidst
Klassesejre i Barcelona
Syv danskere var til start da sidste afdeling af løbsserien GT World Challenge Europe (Endurance) blev afviklet på Grand Prix-banen i Barcelona.

Desværre var de danske deltagere i Pro-klassen generelt ramt af diverse uheld, men både i kategorierne Gold Cup og Silver Cup blev det til danske topresultater. I Gold Cup vandt Frederik Schandorff (foto) sammen med Millroy/Iribe det samlede mesterskab foran Michelle Gatting og Iron Dames. Det samme gjaldt Silver Cup, hvor dansk/tyske Benjamin Goethe sammen med tyske Thomas Neubauer snuppede førstepladsen i klassen. I søndagens finaleløb besatte Nicolai Kjærgaard og dennes medkører andenpladsen i Silver Cup.
Læs mere hos serien her


Det sker
Finaler i banesporten, Euro RX og Formel 1
Den kommende weekend byder på Formel 1 i Japan, rallycross med Ulrik Linnemann på Spa, DM-finale på FDM Jyllandsringen med bl.a. TCR Denmark og Formel 4 samt næstsidste afdeling af det italienske F4-mesterskab.
Følg TCR Denmark her på YouTube.com/c/TCRDenmark
Følg Euro RX 1 her (kræver abonnement)
Se Formel 1 på Viaplays kanaler eller F1 TV

DASU


Læs mere om:
  • Julius Dinesen
  • Kevin Magnussen
  • Mads Gravlund
  • Malthe Jakobsen
  • Mikkel Jensen
  • Dansk USA-triumf trods crash: Mikkel Jensen vandt amerikansk mesterskab
  • Et kæmpe spring frem for Sebastian Gravlund på Navarra
  • Kevin Magnussen efter Singapores Grand Prix: Det var frustrerende
  • Malthe Jakobsen sikrer andenpladsen i IMSA-mesterskabet
  • Ny lærdom med hjem fra spansk formeldebut

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde