GT World Challenge Endurance   01/08/22

Punkteringer satte Nicklas Nielsen ud af spillet i 24-timersløb på Spa-Francorchamps
Den danske Ferrari-fabrikskører sluttede i top-10 i årets udgave af 24-timersløbet på Spa-Francorchamps, hvor to punkteringer sendte trekløveret fra Iron Lynx ud af kampen om sejren.


(Foto: Iron Lynx)

Nicklas Nielsen, James Calado og Miguel Molina var med i kampen om den prestigefyldte overall-sejr i årets 24-timersløb på Spa-Francorchamps, men trekløveret fra italienske Iron Lynx måtte imidlertid tage til takke med en niendeplads over målstregen. De tre Ferrari-kørere, var ellers i føring flere gange undervejs i det benhårde belgiske GT3-løb, men blev i ræsets afgørende timer ramt at to punkteringer, som sendte holdet ned ad listen.


(Foto: Iron Lynx)

Dermed lykkedes det ikke for Nicklas Nielsen at gentage triumfen fra 2021, hvor danskeren tog sejren på den syv kilometer lange og udfordrende Formel 1-bane.


(Foto: Iron Lynx)

– En skuffende oplevelse efter et løb, hvor vi ellers var flyvende med en stærk bil og et fantastisk teamwork i pitten. Vi gjorde de rigtige ting og holdt os med helt oppe foran. 24 timer på Spa-Francorchamps er 24 timer med fuld gas, og du vinder med marginaler. En punktering sender dig hurtigt en omgang bagud, og vi havde to i træk. Surt show. Men det var alligevel et fedt ræs, for dét er det altid på Spa-Francorchamps. Vildt sprint fra start til slut, mange tusinde glade fans og en fed stemning. Tillykke til vores teamkammerater, som sikrede en tredjeplads i den anden Iron Lynx-Ferrari, og særligt tillykke til Michelle Gatting resten af holdet bag Iron Dames, som sikrede sejren i Gold Cup-klassen, lyder det fra Nicklas Nielsen.


(Foto: Iron Lynx)

Næste opgave for Nicklas Nielsen er fjerde afdeling af European Le Mans Series på Circuit de Barcelona-Catalunya, hvor danskeren stiller op i LMP2 Pro/Am-klassen med AF Corse og teamkammeraterne Francois Perrodo og Alessio Rovera.


(Foto: Iron Lynx)


(Foto: Iron Lynx)


(Foto: Iron Lynx)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  • Spa-Francorchamps
  • 31/07/22 - Spa-Francorchamps - GT World Challenge Endurance

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk