IMSA   25/06/22

Mikkel Jensen skal forsvare amerikansk mesterskabsføring i New York
Den danske racerkører skal forsvare sin føring i det amerikanske IMSA-mesterskab, når sekstimersløbet på Watkins Glen i New York flages grønt denne weekend.


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

Der lagt op til et actionfyldt ræs, når sekstimersløbet på racerbanen Watkins Glen i staten New York flages grønt denne weekend. Her skal Mikkel Jensen, sammen med sine amerikanske teamkammerater, Ben Keating og Scott Huffaker, forsvare føringen i langdistancemesterskabet Michelin Endurance Cup.


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

Efter sejren i 12-timersløbet på Sebring i marts holder trioen en førsteplads i LMP2-klassen, men med blot ét point til de nærmeste rivaler er der stadig rigeligt på spil.

– Som altid ser jeg frem til at komme tilbage til IMSA-serien. Det er en fed og meget konkurrencepræget serie, som bliver kørt på nogle af de mest fantastiske amerikanske racerbaner. Jeg glæder mig især til Watkins Glen, som er min favorit. Det er en vild bane med utroligt meget greb, masser af højhastighedssving og samtidig barrierer ret tæt på. En slags miniversion af Nürburgring. Der er meget at vinde, men laver du en fejl, kan det hele være ovre på et splitsekund.


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

– Det handler om at finde et godt setup og være hurtige fra start. Vi var ikke de hurtigste på hverken Daytona eller Sebring, men nøglen til sejren på Sebring var et ræs uden fejl. Med kun seks timers ræs på Watkins Glen er vi imidlertid mere afhængige af farten. LMP2-feltet er kæmpestort, og jeg vurdere alle biler til at have vinderpotentiale. Vi har selv et godt lineup, især med Ben (Keating, red.), som er blandt de hurtigste bronzekørere, så mine forventninger er som altid ret høje, lyder det fra Mikkel Jensen.


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

Tredje afdeling af Michelin Endurance Cup blev skudt i gang med træning fredag eftermiddag lokal tid, mens kvalifikation finder sted lørdag eftermiddag. Det seks timer lange løb skydes i gang søndag den 26. juni klokken 10.40 lokal tid – det er klokken 16.40 i Danmark. Løbet transmitteres direkte på TV 3 Sport og Viaplay.


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

IMSA WEATHERTECH SPORTSCAR CHAMPIONSHIP
TIDSPLAN – SIX HOURS OF THE GLEN


Lørdag d. 25 juni
8.00 AM (14.00) – Practice #2 (105 min)
2.10 PM (20.10) – Qualifying (15 min)

Søndag d. 26. juni
8.00 AM (14.00) – Warm-up (20 min)
10.40 (16.40) – RACE (6 hours)

Følg med LIVE: Viaplay

Mikkel Jensen

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Watkins Glen
  • 26/06/22 - Watkins Glen - IMSA

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk