Le Mans   10/06/22

Danskere i front på Le Mans: Jensen og Schandorff starter i første række i GTE Am
Le MansMikkel Jensen, Frederik Schandorff og Takeshi Kimura er sikret en plads i forreste række i GTE Am-klassen, når starten går til den 90. udgave af 24-timersløbet på Le Mans lørdag eftermiddag.

Sidste år måtte han udgå med koblingsproblemer fra det førende felt i den benhårde GTE Am-klasse på Le Mans, men i år er Mikkel Jensen klar til at give den et nyt skud. Danskeren kvalificerede torsdag aften Car Guy Racings Ferrari 488 GTE #57 på en andenplads i GTE Am-klassen, og således begynder årets 24-timersløb ganske lovende for Jensen, som sammen med Frederik Schandorff og japanske Takeshi Kimura skal forsøge at erobre den franske klassiker.


(Foto: Car Guy Racing)

Det har været en blandet uge, hvor vi ikke helt har vidst, hvilken retning, vi skulle gå med vores setup. Vi havde en god fart under begge kvalifikationer, hvilket var fedt, men generelt har vi manglet power. Men Car Guy-teamet har igen leveret en stærk indsats, og i sidste træning føltes bilen rigtig god. Jeg synes, det hele ser fornuftigt ud nu, og jeg glæder mig til en fredag, hvor vi kan få slappet lidt af, koble hjernen lidt fra og bruge tiden på de medie- og fanaktiviterer, som også er en stor del af Le Mans, lyder det fra Mikkel Jensen.


(Foto: Car Guy Racing)

For Jensens danske makker, Frederik Schandorff, har det været en kæmpe oplevelse at debutere på den berømte franske 13,6 kilometer lange racerbane, som i år lægger asfalt til den 90. udgave af 24-timersløbet.


(Foto: Car Guy Racing)

– Det er en kæmpe ting at være en del af, og det var nærmest magisk at rulle ud på de første omgange. GTE Am-klassen er benhård, og vi har arbejdet intenst med vores setup. Men bilen er god nu, og den føles stærk og komfortabel i løbstrim. Jeg har især været spændt på, hvordan det ville være at køre banen i mørke, men jeg føler mig godt tilpas. Jeg er helt klar til grønt flag på lørdag, lyder det fra Frederik Schandorff.


(Foto: Car Guy Racing)

2022-udgaven af 24-timersløbet på Le Mans skydes i gang lørdag den 11. juni klokken 16.00. Mikkel Jensen, Frederik Schandorff og Takeshi Kimura starter fra anden position i den 23 biler store GTE Am-klasse. Løbet transmitteres live på TV 2 og kan også følges på Eurosport, Discovery+ eller via den officielle FIA WEC-app.

Frederik Schandorff

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Frederik Schandorff
  • Mikkel Jensen
  • Le Mans
  • 12/06/22 - Le Mans - FIA WEC - FIM VM
  • 12/06/22 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk