Endurance   29/05/22

Michael Christensens store løb endte i kæmpe crash
Michael Christensen nåede aldrig i bilen, da dette års 24 timers løb blev afviklet på Nürburgring Nordsløjfen. Efter kun 3,5 times kørsel kørte holdkammerat Laurens Vanthoor galt med 280 km/t og Porschen var så ødelagt, at teamet måtte udgå af det store løb.

Det så ellers lovende ud for Michael Christensens "Grello" Porsche 911 GT3 R, der startede bagerst af de 36 startende biler i GT3 feltet. Holdkammerat Kevin Estre havde lavet en fejl i kvalifikationen, der gav en straf og sendte holdet bagerst i gruppen, men efter god strategi og stærk kørsel, havde teamet kørt sig til front og nåede sågar at føre løbet.

Men det hele sluttede med et kæmpe crash på banens 1,5 km. lange og lynhurtige langside. Laurens Vanthoor sad bag rattet og han var involveret i en tæt fight med hans lillebror Dries Vanthoor. På den 1,5 km. langside lå de to side om side over et meget langt stræk og bilerne rørte hinanden et par gange, inden Laurens Vanthoor mistede herredømmet og røg af banen. Han ramte autoværnet med stor kraft og marshals måtte kaste sig i sikkerhed. Det så meget voldsomt ud, men heldigvis, slap alle uden skader.

"Først og fremmest er jeg bare glad for, at både Laurens (Vanthoor - red.) og marshals er uskadte" sagde sidste års vinder af løbet Michael Christensen sent i går aftes. "På Nürburgring er der ikke langt fra bane til autoværn og når så uheldet sker for enden af langsiden, så er det meget voldsomt. Så selvom vi er utrolig skuffede, så er vi bare glade for at alle er ok.

Det så ellers godt ud for os efter en svær start. Vi måtte tænke alternativt, da vi startede så langt nede, så vi tog vores første pitstop tidligt for at komme fri af trafikken. Det var et smart træk, der senere bragte os op i fronten af løbet og vi havde god pace, så vi kunne kæmpe med i toppen, men løbet sluttede desværre alt for tidligt for os".

Michael Christensen Press

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Nürburgring
  • 28/05/22 - Nürburgring - Endurance

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk