TCR Denmark   28/05/22

Nicolai Sylvest tager pole position på Ring Djursland
TCR DenmarkSet i lyset af specielt sidste års afdeling på Ring Djursland har konkurrencedygtigheden mellem Honda og Cupra været et tema på den østjyske bane hele lørdagen, og det gik videre til kvalifikationen.

Her tog en stærkt kørende Nicolai Sylvest den bedste tid i både Q1 og Q2 og kunne dermed sikre den første pole position til Green Development-teamet, mens Kasper H. Jensen i Q2 tog næstbedste tid foran Jacob Mathiassen og Michael Markussen.


Kasper H. Jensen tog næstbedste tid på Djursland.
(Foto: TCR Denmark/Boxengasse.dk)

Med femtebedste tid tog René Povlsen pole position i Trofeo for Meteor Racing foran holdkammerat Allan Kristensen.

Resten af top 10, som kørte om pole position i Q2-sessionen er Gustav Birch med syvendebedste tid foran Kristian Moe Sætheren, Philip Lindberg og Kenn Bach.


Jacob Mathiassen tog tredjebedste tid efter Nicolai Sylvest og Kasper H. Jensen.
(Foto: TCR Denmark/Boxengasse.dk)

For Nicolai Sylvest er en pole position det perfekte udgangspunkt: - Det var på mange måder den perfekte måde at starte weekenden på for os, forklarer Nicolai Sylvest og tilføjer:

- Før weekenden var vi lidt usikre på, hvordan dækkene ville opføre sig, men det viste sig hurtigt, at vi havde ramt et godt setup. Jeg glæder mig helt vildt til i morgen og til at vise, hvad det her kan drives til, siger Nicolai Sylvest.


Bremserne er på overarbejde på Ring Djursland.
(Foto: TCR Denmark/Boxengasse.dk)

Afkørsel blev dyr for Mike Halder

Kvalifikationen fik en tidlig ende i Q1 for TPR Motorsports ellers godt kørende Mike Halder, der som følge af en punktering endte med at køre i gruset og måtte se mulighederne for et avancement til Q2 fordufte. Han starter i stedet sidst i søndagens første heat.

Halder nåede kun at køre en enkelt tællende omgang før uheldet, og har derfor lidt en opgave for sig søndag.


En punktering endte med at koste dyrt for Mike Halder i Q1.
(Foto: TCR Denmark/Boxengasse.dk)

Hvordan 1. heat går, kan du finde ud af fra 10.15 søndag, når TCR Denmark sender live fra Ring Djursland. Du kan følge det hele live og gratis på Youtube, så husk at abonnere på TCR Denmarks kanal.

TCR Denmark


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 29/05/22 - Ring Djursland - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk