Formel 4   06/05/22

Conrad Laursen klar til sæsonstart i F4 Italian Championship: Målet er at slutte i top-tre
Den danske juniorkører Conrad Laursen stiller den kommende weekend op til åbningsløbet i 2022-udgaven af det italienske Formel 4-mesterskab. Ambitionen er at slutte på mesterskabspodiet, når sæsonen er ovre.


(Foto: Prema Powerteam)

Conrad Laursen vandt i 2020 det danske Formel 4-mesterskab i første hug. Året efter stillede danskeren op i det benhårde F4 Italian Championship, som endte med en flot andenplads i rookiemesterskabet. Og nu er det 15-årige racertalent klar til endnu en omgang i den italienske serie, hvor ambitionen er at vinde løb og slutte blandt de tre bedste i det generelle mesterskab.


(Foto: Prema Powerteam)

Første afdeling af årets F4 Italian Championship afvikles på den italienske racerbane Imola den kommende weekend, og Laursen er klar til at tage kampen op sammen med Prema Powerteam. Danskeren har nemlig forberedt sig godt, blandt andet ved at deltage i udvalgte afdelinger af F4 UAE Championship i Dubai og Abu Dhabi i februar, ligesom han i april også deltog i sæsonpremieren i det tyske Formel 4-mesterskab på Spa-Francorchamps, hvilket udløste en stærk podieplads.


(Foto: Prema Powerteam)

– Det har været enormt vigtigt for mig at få en masse kørsel i kroppen hen over vinteren. Formel 4-raceren er nemlig helt ny i år, og den har mere power, men også mere vægt end den gamle. Det har været en hård tilvænningsperiode, men takket være mit team føler jeg, at jeg er tæt på at være helt komfortabel med bilen. Løbet på Spa-Francorchamps viste, at vi er med helt i toppen, og de hårdeste konkurrenter ser ud til at blive mine egne teamkammerater. Der skal kæmpes igennem, og der bliver slet ikke plads til fejl. Drømmen er naturligvis at vinde mesterskabet, men jeg vil være rigtig tilfreds med en placering i top-tre, lyder det fra Conrad Laursen.


(Foto: Prema Powerteam)

2022-udgaven af F4 Italian Championship afvikles over syv afdelinger, og mere end 40 kørere ventes at stille op til åbningsløbet på Imola. Weekenden skydes i gang med officiel træning fredag den 6. maj. Kvalifikation samt første løb flages grønt lørdag den 7. maj, mens andet og tredje løb finder sted søndag den 8. maj.


(Foto: Prema Powerteam)

F4 ITALIAN CHAMPIONSHIP
TIME SCHEDULE – IMOLA


Fredag d. 6. maj
13.20 – Practice #1 (40 min)
18.35 – Practice #2 (40 min)

Lørdag d. 7. maj
9.00 – Qualifying #1 (15 min)
9.25 – Qualifying #2 (15 min)
14.55 – RACE #1 (30 min + 1 lap)

Søndag d. 8. maj
10.30 – RACE #2 (30 min + 1 lap)

Livestreaming: https://www.youtube.com/channel/UCedPzacBuNSiy_klT7Zt6Wg


(Foto: Prema Powerteam)

Conrad Laursen

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Conrad Laursen
  • Imola

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde