TCR Denmark   11/04/22

Jan Magnussen trækker sig fra TCR Denmark
TCR DenmarkDen tredobbelte danske mester stiller ikke, som tidligere annonceret, op i 2022-udgaven af TCR Denmark. LM Racing fortsætter aktiviteterne med to Cupra-kørere i Trophy-klassen.


(Foto: Jan Magnussen Racing / Morten Andersen)

Jan Magnussen og LM Racing har inden sæsonstarten på TCR Denmark besluttet at afbryde samarbejdet. Dette betyder, at Jan Magnussen ikke, som tidligere annonceret, stiller op til 2022-udgaven af det danske standardvognsmesterskab. LM Racing fortsætter de øvrige aktiviteter som planlagt.


(Foto: Jan Magnussen Racing / Morten Andersen)

– Jeg er ked af omstændighederne, men tilfreds med beslutningen. LM Racing er et utroligt hårdtarbejdende hold med dygtige og passionerede folk. Vi har fra begyndelsen samarbejdet som ét team, hvor alle har deltaget i forberedelserne, både de praktiske og de økonomiske. Alle har ydet deres bedste, både på og udenfor banen. Det kræver enorme ressourcer at skabe et projekt, som dét, vi er lykkedes med de seneste to sæsoner. Men trods benhårdt arbejde hen over vinteren føler jeg ikke, at det er lykkedes at skabe det fornødne grundlag til både at præstere på højeste niveau og samtidig have ro og fokus i teamet, lyder det fra Jan Magnussen.


(Foto: Jan Magnussen Racing / Morten Andersen)

– Derfor trækker jeg mig nu fra holdet, så der i stedet kan frigives tid og ressourcer til at fokusere på holdets to øvrige kørere. Jeg takker for samarbejdet for denne gang og håber naturligvis på at vende tilbage, når timingen er den rigtige. Jeg takker også alle og enhver, som har bidraget til LM Racing de seneste to sæsoner, hvor vi har præstereret nogle fantastiske resultater.


(Foto: Jan Magnussen Racing / Morten Andersen)

LM Racing fortsætter sit engagement i TCR Denmark og stiller som planlagt op med Kenn Bach og Lars Højris, som i hver deres Cupra-racerbil skal forsøge at vinde titlen i Trophy-mesterskabet.


(Foto: Jan Magnussen Racing / Morten Andersen)

– Det har været et stort privilegium at have haft Jan Magnussen med på holdet, og trods udfaldet er jeg glad for, at vi afbryder samarbejdet i fuld enighed og med respekt for hinanden. Vi har kæmpet med at skabe det projekt, vi ønskede, men forskellige omstændigheder, blandt andet den generelle verdensøkonomiske situation, har givet os udfordringer på sponsorsiden. Vi vil nu sætte fuld fokus på vores øvrige kørere og fortsætte forberedelserne til 2022-udgaven af TCR Denmark, hvor vi naturligvis har som mål at besætte de to øverste pladser i Trophy-mesterskabet, lyder det fra teamejer hos LM Racing, Lars Mogensen.


(Foto: Jan Magnussen Racing / Morten Andersen)


(Foto: Jan Magnussen Racing / Morten Andersen)

Jan Magnussen Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Jan Magnussen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde