FIA WEC   23/12/21

Michael Christensen tilbage i rollen som fabrikskører hos Porsche Motorsport
World Endurance ChampionshipDen tidligere verdensmester, Michael Christensen, der har kørt legendariske sportsvognsløb som 24-timers Le Mans, skal igen kæmpe for Porsche på verdens største racerbaner.

Ingen danskere har gennem historien betydet så meget for Porsches succes på racerbanerne som Michael Christensen. Den 31-årige racerkører startede sin succesfulde karriere i mærkeserien Porsche Carrera Cup Deutschland og Porsche Mobil 1 Supercup i 2012, hvor han også blev tilknyttet juniorprogrammet hos Porsche Motorsport. I 2014 knyttede han for alvor båndet til mærket som officiel fabrikskører.


Michael Christensen og Kevin Estre.

Siden har Michael Christensen, som er født og opvokset i Karlslunde på Sjælland, vundet nogle af de største klassikere sammen med Porsche, blandt andre de tre store 24-timersløb på Le Mans, Daytona og Nürburgring samt 12-timersløbet på Sebring. Ikke mindst sikrede danskeren sig i 2018/2019 sig VM-titlen i FIA World Endurance Championship.

Netop verdensmesterskabet sikrede han sammen med franskmanden Kevin Estre, og de to skal igen danne par i FIA World Endurance Championship 2022. På Le Mans får duoen selskab af belgiske Laurens Vanthoor – det samme trekløver, som i 2018 sikrede dem sejren i den prestigefyldte franske klassiker.

Michael Christensen har, efter en travl 2021-sæson uden kontrakt nu indgået en ny flerårig aftale med Porsche Motorsport, som betyder, at han foruden at deltage i FIA World Endurance Championship for mærkets officielle fabrikshold også stiller op i årets 24-timersløb på Nürburgring for det fabrikssupporterede tyske team, Manthey Racing.

“Jeg er rigtig glad for at være tilbage som fabrikskører hos Porsche. Mærkets historie når det gælder sportsvognsracing og ikke mindst 24-timers Le Mans er unik, så jeg glæder mig til at komme tilbage i VM-serien og få mulighed for at jagte nye sejre med Porsche. Selvom jeg har kørt mange løb sammen med Kevin Estre i 2021, så bliver det fantastisk igen at være faste makkere og jeg er sikker på, at 2022 nok skal blive godt. Med de planer, der er for Porsche og Le Mans på sigt, så ser jeg frem til en spændende tid".

Porsche Danmark


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk