Super GT Danmark V6   07/12/21

Magnus Taulborg: ”Det gik hurtigere end ventet”
Super GT DanmarkEt af de nye navne, man kommer til at stifte bekendtskab med i næste års udgave af OK Oktan 100 Super GT Danmark, er Magnus Taulborg.


(Foto: Taulborg Racing)

”Det gik hurtigere end ventet,” siger den 17-årige aarhusianer om sin kommende debut. ”Vi har i teamet – og familien – snakket om at give Super GT-serien et skud, og vi arbejder os frem til et fuldt budget. Med den plan, vi har lige nu, ser det ud til at lykkedes.”

Det er ikke kun gået hurtigt med at skabe en store del af det finansielle grundlag. Det er det også med at få fingrene i en racerbil.

”Vi har overtaget den bil, som Noah Watt har kørt i. Vi havde haft kik på den, men så var der også andre, som viste interesse, og så gjaldt det bare om at slå til,” siger Magnus Taulborg. Han kommer med erfaring fra bl.a. to sæsoner i Aquily Synergy Cuppen og to sæsoner i DS3 Cuppen. Her bestod mekanikerteamet i Taulborg Racing af hans far, hans farfar og hans grandonkel.

”Men vi skal også have fat i en fjerde mand, som har tidligere erfaring med en Super GT-racer, for det har vi ikke,” siger Magnus Taulborg. Lidt personlig erfaring med biltypen har han dog selv.

”Jeg har tidligere testet Frederik Nymarks og Christoffer Christensens bil, og her var jeg faktisk ikke så langt fra de tider, som de satte. Det virker meget som at køre en gokart.”

Super GT Danmark


Læs mere om:
  • Magnus Hesselbjerg Taulborg

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk