Diverse   15/11/21

DASU Elitenyt
Dobbelt op på titler i USA!
Dennis Lind hædret, og nomineret igen
Spansk succes i F4

Siden sidst

Mikkel Jensen dobbelt amerikansk mester!
Årets sidste afdeling af IMSA WeatherTech Sports Car Championship sluttede præcist som håbet for Mikkel Jensen og hans amerikanske medkørere Ben Keating/Scott Huffaker i LMP2-klassen. Holdet sluttede tidligt søndag morgen på andenpladsen i Petit Le Mans på Road Atlanta for PR1/Mathiasen Motorsport, og det var nok til at sikre den samlede sejr i klassen. I tilgift vandt holdet også Michelin Endurance Cup, der er et ”mesterskab i mesterskabet” for langdistanceløbene Daytona, Sebring, Watkins Glen og Road Atlanta.


Ben Keating og Mikkel Jensen
(Foto: Michael Stahlschmidt)

Også Michael Christensen kom på podiet for andenpladsen i GTE-klassen i Porsche, mens Kevin Magnussen desværre blev forhindret i at starte sit sidste løb i DPi på grund af sygdom.

To unge danskere fik med kort varsel debut i amerikansk motorsport. Desværre sluttede det for begges vedkommende før tid efter uheld.

I LMP3 endte Malthe Jakobsens amerikanske debut før tid med en defekt udstødning, og i GTD måtte Frederik Schandorff og hans team ligeledes strække våben efter et sammenstød på banen.

Læs Mikkel Jensens reaktioner her.
Læs Michael Christensens reaktioner her.
Læs Malthe Jakobsens reaktioner her.

Se resultatet af Petit Le Mans her.

Dansk finalesucces i Spanien for Øgaard og Degnbol
De danske deltagere i det spanske Formel 4-mesterskab sluttede sæsonen med manér, da finaleløbet blev kørt på Grand Prix-banen ved Barcelona. Sebastian Øgaard vandt weekendens tredje løb, og cementerede dermed sin andenplads i det samlede mesterskab. Noah Degnbol sluttede på podiet i alle rundens tre løb (to tredjepladser og en andenplads) og avancerede til syvendepladsen i slutstillingen, mens Georg Kelstrup sikrede tilstrækkeligt med points til at slutte i top-10 i mesterskabet.
Læs mere på mesterskabets hjemmeside her.

Dennis Lind hædret - og nomineret igen
Dennis Linds præstationer i British GT3 Championship er ikke gået upåagtet hen i det engelske. I den forgangne uge kårede det ansete medie Motorsport News ham til National Racing Driver of the Year, og denne uge nominerede ligeledes britiske Autosport Dennis til samme titel. Roskildenseren er i godt selskab, se mere her hos Autosport. Også den danske e-sportskører Frederik Rasmussen er nomineret.

 

Det sker

Michelle Gatting favorit til Finali Mondiali
Løbsserien Ferrari Challenge kulminerer den kommende weekend, når deltagere fra Europa, Nordamerika og Asien mødes til den årlige Finali Mondiali på Mugello-banen i Italien. Blandt deltagerne er adskillige danske kørere fra Formula Racing og andre teams.
Den højest rangerende klasse er Trofeo Pirelli, og her er Michelle Gatting storfavorit til at vinde den titel, der tidligere har været springbræt for Nicklas Nielsen til den videre karriere. I klassen starter også Frederik Paulsen. I Trofeo Pirelli Am jagter Christian Brunsborg titlen fra nuværende andenplads, og det samme gør Michael Christiansen i klassen Coppa Shell.
Læs mere på Ferraris side her.

I forbindelse med Finali Mondiali får vinderen af Årets Metalmekaniker 2020 – en pris stiftet af Dansk Metal – omsider præsenteret sin præmie. Tobias Maarup Pedersen bliver den kommende weekend en del af det danske team Formula Racing. Tobias arbejder til dagligt på Volvo Truck Center Danmark i Brabrand.
Se videoklip fra kåringen her på YouTube.

Podcast med Ole Haugård
Ole Vingsøe Haugårds vej ind i kartingsporten var den helt klassiske – faren kørte gokart, knallerter blev tunet derhjemme og både Ole og brødrene skulle også ind i kartingsporten. Ole fandt dog hurtigt interesse for den tekniske side af sporten og begyndte at skille brorens kart-motor ad for at optimere den.

Spol tiden frem, og One Engines med base i Stenløse har mere end 60 motorer, som de demonterer, finjusterer, optimerer, trimmer og udvikler dele til – og holder kørende for nogle af de største kartingteams i OK og OK Junior-klasserne på allerhøjeste niveau, herunder Ricky Flynn Motorsport og Koski – for blot at nævne nogle af de nuværende.

Kom med på rejsen fra knallerterne i Ry til til at blive leverandør med adskillige VM- og EM-titler på CV'et.

Lyt med på podcasten her.

DASU


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Malthe Jakobsen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Jensen
  • Sebastian Øgaard
  • 13/11/21 - Road Atlanta - IMSA
  • Knækket udstødning kostede topplacering for Malthe Jakobsen
  • Kæmpe danskersejr i Atlanta: Mikkel Jensen vinder to amerikanske mesterskaber i første hug
  • Michael Christensen måtte afgive stor triumf på sidste omgang

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde