DM Rally   11/10/21

FN-Rally – Medaljer til Nielsen og Brodersen efter DM-finalen i rally 2021
Lørdag, den 9. oktober blev 6. og sidste afdeling om Danmarksmesterskabet i rally, Rally Naturens Rige, afviklet med start og mål fra Tarm Idrætscenter.
Inden starten var det et spændt team, som stillede materiellet op på rallycentrum, og forberedte sig til årets finale, dels om Danmarksmesterskabet i rally, dels om mesterskabet i Mini Rally Syd-turneringen.

I Danmarksmesterskabsserien, RC4 Super Cuppen for R2 biler, var alt stadig åbent inden løbet, da pointstillingen var meget tæt, så der kunne blive rykket helt rundt på placeringerne i top-5 i klassen. Nielsen og Brodersen lå inden finaleløbet placeret på en 2. plads i kampen om DM, så det var den placering der først og fremmest blev kørt for at forsvare.


Frank Nielsen og Per Brodersen kører altid effektivt på de snoede grusveje
(Foto: rallypics.dk / Viggo Johansen)

Løbsledelsen havde fundet nogle rigtigt gode hastighedsprøver i området omkring Tarm og Skjern, om end de ikke lige passede perfekt til Frank Nielsens ellers optimale aldrende Citroén C2R2 Max.

Frank Nielsen sagde efter løbet:
”Vi fik de medaljer med hjem, som vi kom efter, nemlig sølvmedaljerne i RC4 Super Cuppen for R2-biler, og vi kom på podiet med en 3. plads i Mini Rally Syd-turneringen. Vi måtte kæmpe for sagen i dag, da de nyere biler alle har en lidt hurtigere tophastighed, og en hurtigere acceleration på grund af turboen, og dermed når tophastigheden lidt hurtigere end det vi kan pine ud af vores 13 år gamle bil. Både vores kørestil og bilen passer bedre til et rally hvor der er mere kuperede veje med mange sving, end det der findes i området for dagens rally. Vi nyder dog godt af de mange kilometer grusvej, som løbsledelsen havde brugt. På grusstrækningerne, kan vi følge de nye biler, og endda hente nogle sekunder på dem – måske spiller mange års erfaringer med bilen her en rolle, og så har Per og jeg jo også kørt sammen i mange år, hvilket er et stort plus, da alt samarbejde altid fungerer 100 procent i og omkring bilen”.


Frank Nielsen og Per Brodersen i Citroén C2R2 Max ved starten på en længere grusstrækning i Rally Naturens Rige 2021
(Foto: rallypics.dk / Viggo Johansen)

Frank Nielsen og Per Brodersen har med Rally Naturens Rige deltaget i det sidste rally i 2021, men har allerede besluttet at fortsætte samarbejdet i 2022. Planen for 2022 ligger endnu ikke helt fast, men der bliver nok satset mere på nogle udenlandske løb.

Per Brodersen udtalte efter Rally Naturens Rige:
”Sæson 2022 forventer vi ikke bliver i Danmark, da vi efterhånden kender de fleste rally- prøver i her, men også gerne vil køre nogle prøver, der snor sig lidt mere. Vi kan se at vi ikke kan følge med de nye turbo-biler på de lange ligeud strækninger og accelerationen efter vinkelsvingene i Danmark - det kan vi ikke i en 13 år gammel bil. Vore øjne kigger derfor syd på, og lige umiddelbart mest på Tyskland og nogle afdelinger i det tyske mesterskab

Vintersæsonen skal nu bruges til at adskille bilen og lave nogle optimeringer på den, så den står helt klar når der åbnes for sæson 2022, formentlig engang i løbet af marts måned.

/FN-Rally

rallypics.dk
Viggo Johansen


Læs mere om:
  • Frank Nielsen
  • Ikast
  • 09/10/21 - Ikast - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk