DS3 Cup   01/10/21

CMD Motorsport blæser til pointjagt i weekenden
DS3 CupMed to biler, der henholdsvis er mesterskabsførende og firer i 2021-udgaven af DS3 Cup går CMD Motorsport fra Østbirk ind til årets næstsidste weekend med fuld fart på. DS3 Cup er på Jyllandsringen for sidste gang i år, og årets næstsidste løbsweekend bliver således også på mange måder en nøgleweekend for teamet.

På flere måder. I den samlede tabel fører Jacob Sevel fortsat mesterskabet efter sin suveræne sæsonstart, mens Nicolai Jensen er kommet godt efter skiftet fra rally til banesport og aktuelt er nummer fire i tabellen - og med en mulig samlet podieplads indenfor rækkevidde har Jensen således alt at køre for.

- Det bliver helt sikkert en spændende weekend. Der er lovet lidt vand, og det burde jeg nok kunne finde mig til rette med. Det, som jeg bestemt kører for, er at få hentet det sidste ind til at kunne udfordre om den samlede tredjeplads - og så håber jeg først og fremmest at vi kan levere et godt show og en god dag til de cirka 70 gæster, vi får på Jyllandsringen søndag, forklarer Nicolai Jensen.

I den anden side af garagen følger Jacob Sevel op:

- Vi har arbejdet en del på bilerne siden sidst, så der er skiftet lidt dele i håbet om at blive 100 procent kampklar, men målsætningen er først og fremmest stabilitet og godt med point til tabellen.

Weekendens to løb i DS3 Cup køres begge søndag - det er henholdsvis klokken 10.55 og 14.55.

CMD Motorsport


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 03/10/21 - Jyllandsringen - DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk