TCR Germany   30/09/21

Nye udfordringer venter for Martin Andersen og Hyundai i Tyskland
I den kommende weekend er Martin Andersen igen i vælten for Hyundai Team Engstler i ADAC TCR Germany, hvor turen igen går til en ny bane i form af Sachsenring.

Sachsenring er en bane, der både byder på høj fart og masser af højdeforskelle, hvilket er en klar modsætning til den tidligere F1-bane Hockenheim, som feltet gæstede for bare to uger siden.


(Foto: Marco Meumann/Hyundai Team Engstler)

Her blev en ellers næsten sikker tur på podiet forvandlet til en lidt skuffende femteplads for Martin Andersen, som i en duel på finalens allersidste omgang var så uheldig at punktere. Men lyspunkterne var mange på Hockenheim, hvor Hyundai-teamet viste masser af fartoverskud, og det er netop de takter, som Martin Andersen og teamet tager med sig videre til denne weekend.

- Sachsenring bliver klart en udfordring. Den er lidt som Ring Djursland gange tre - banen har en del højdeforskelle, men der er også sving, hvor vi kører over 180 kilometer i timen, så farten bliver helt sikkert det, man skal vænne sig til. Omvendt kommer jeg med masser af gåpåmod og en bil, som jeg virkelig er dus med, forklarer Martin Andersen og tilføjer:


(Foto: Marco Meumann/Hyundai Team Engstler)

- Vi er kommet rigtig godt ind på de her Hyundai i30N TCR-racere i år, og specielt takket være mit stærke team er det gået hurtigt. Alle er glade for det, vi indtil videre har leveret i år, og det er helt sikkert også noget, som kommer til at gøre godt for fremtidsmulighederne, fortæller Martin Andersen.

Martin Andersen indtager aktuelt seriens tredjeplads, og har først og fremmest sigtet rettet imod Eric Scalvini, som er nummer to i tabellen. Mesterskabsførende er Andersens holdkammerat fra Hyundai Team Engstler, Luca Engstler.


(Foto: Marco Meumann/Hyundai Team Engstler)

- Jeg håber, at vi kommer til Sachsenring og har farten til at markere og køre et par stærke løb. Min nærmeste konkurrent i mesterskabet er Eric Scalvini, så fokus er først og fremmest at se, om jeg kan hente ind på ham i mesterskabet, afrunder den viborgensiske Hyundai-kører.

ADAC TCR Germany kører to heats i den kommende weekend - lørdag fra 14.10 til 14.40 og søndag fra 11.45-12.15. Løbene kan som altid følges live på ADAC’s Youtubekanal og på tyske TVNOW.


(Foto: Marco Meumann/Hyundai Team Engstler)

Sachsenring lyder til at være en udfordrende bane. Vi får nogle lidt lettere biler og har gode erfaringer med os.

Det bliver bestemt udfordrende, men jeg håber bestemt vi kan markere os igen og lave nogle gode løb. Min nærmeste konkurrent er Eric Scalvini og ham håber jeg vi kan hente lidt terræn på.

SR er lidt en Ring Djursland gange tre. Den har højdeforskelle men også sving med +180 km/t, og det bliver nok hovedsagen at vænne sig til farten på den. Jeg kommer omvendt med god selvtillid og en bil jeg er godt dus med. Vi skal hente noget mere erfaring og så følger resten helt sikkert.


(Foto: Marco Meumann/Hyundai Team Engstler)

Det er en stor hjælp for mig at være en del af et så stærkt team. Luca og jeg har haft meget godt ud af at kunne sparre om ting, og nu er jeg også der, hvor jeg kan give igen og er hurtigere end ham på nogle punkter. Luca kommer fx lige fra en test. Han er altid varm og kører i en racerbil nærmest hver anden dag. Den erfaring han får i alt med de her biler er virkelig guld værd og det er helt sikkert godt til mig.

Franz er enormt glad for det resultat vi har leveret indtil nu i år, og det er helt sikkert også noget, der bærer den rigtige ved med fremtidens planer. Det glæder jeg mig helt sikkert til.

Martin Andersen og Hyundai Team Engstler

Niklas Majgaard


Læs mere om:
  • Martin Andersen
  • Sachsenring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde