GT Open   27/09/21

Frederik Schandorff sikrede dobbelt podium på Monza
Den danske Lamborghini GT3-juniorkører, Frederik Schandorff, sikrede to podiepladser i weekendens afdeling af International GT Open og er nu endnu tættere på mesterskabsdrømmen.

Frederik Schandorff, Michele Beretta og resten af holdet bag Vincenzo Sospiri Racing lykkedes endnu en gang med at udbygge føringen, da sjette afdeling af GT3-mesterskabet International GT Open blev afviklet på Monza den forgangne weekend.

Under svingende vejrforhold, hvor regnen kun gjorde den italienske Formel 1-bane ekstra udfordrende, sikrede danskeren og hans italienske teamkammerat henholdsvis en anden- og en tredjeplads i weekendens to løb. Således har Lamborghini-duoen skabt sig et overlegent forspring i mesterskabsstillingen inden den afgørende sæsonfinale i Barcelona i næste måned.

– Det blev som forventet en hård weekend, hvor der var ekstra mange biler på startlisten og dermed også flere til at kæmpe om pointene. Det vigtigste for os var dog at samle flere point end vores nærmeste rivaler i mesterskabet, og dén mission lykkedes. Teamet gav os endnu en gang en stærk bil, og det lykkedes mig at sætte hurtigste omgangstid i begge løb, så jeg er meget tilfreds. Generelt en fed weekend, ikke mindst på pointkontoen, hvor vi nu kun er tre point fra at sikre os mesterskabet. Jeg ser virkelig frem til finalen og krydser fingre for, at vi kan holde stilen!

Frederik Schandorff, Michele Beretta og resten af holdet bag Vincenzo Sospiri-teamets Lamborghini Huracán GT3 #63 stiller op til syvende og sidste afdeling af International GT Open den 22. til 24. oktober på Circuit de Barcelona-Catalunya.

Frederik Schandorff Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Frederik Schandorff
  • Monza

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde