Formel 4 DK   20/09/21

Noah Strømsted var flyvende på Ring Djursland
Formula 4 DKFormel 4 køreren Noah Strømsted er lærenem. Det må være konklusionen efter Ring Djurslands Efterårsløb, den unge kørers tredje i denne klasse, hvor han scorede hat-trick med sejr og hurtigste omgang i alle tre heat.

Han fik bogstaveligt talt en flyvende start i første heat, hvor han kolliderede med Mads Hoe i første sving. Det rystede dog ikke Noah Strømsted, der efter landingen trak fra konkurrenterne og kørte i mål som en sikker vinder med den japanske pige Juju Noda på andenpladsen og brasilianske Emmerson Jr. Fittipaldi på tredjepladsen.


Noah Strømsted var bogstaveligt talt flyvende med sin Formel 4 racer på Ring Djursland.
(Foto: Ib Trebbien)

Dette resultat betød, at Noah Strømsted skulle starte andet heat fra ottendepladsen, men der blev han ikke længe. Halvvejs inde i løbet indtog han igen førstepladsen, som han holdt til mål, mens Emmerson Jr. Fittipaldi og Juju Noda byttede anden- og tredjepladsen i forhold til første heat.

Finaleheatet blev nærmest paradekørsel for Noah Strømsted, der førte fra start til mål. Emmerson Jr. Fittipaldi sikrede sig endnu en andenplads. Han blev udfordret af Juju Noda på første omgang, men japaneren oversatsede og endte i dækbarrieren. Den sidste podieplads gik i stedet til William Wulf.

Carsten Lauridsen fortsatte sin sejrsrække i Seven Racing foran Mikkel Holch, mens der var lidt mere variation i Yokohama Super Cup, hvor Martin Sørensen kom først over stregen i de to første heat og Jens Kristoffersen vandt finalen.

1600 Challenge bød på afkørsler og buler undervejs. Dagen to heat blev vundet af Mirza Lovic og Regina Grynnerup.

Ring Djursland

Ib Trebbien


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 18/09/21 - Ring Djursland - 1600 Challenge
  • 18/09/21 - Ring Djursland - Formel 4 DK
  • 18/09/21 - Ring Djursland - Formel 5
  • 18/09/21 - Ring Djursland - Seven Racing
  • 18/09/21 - Ring Djursland - SuperCup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk