TCR Denmark   15/09/21

Madbull Racing gør klar til byløb og VIP-gæster
TCR DenmarkI weekenden afholdes Danmarks smukkeste racerløb, når Classic Race Aarhus bliver kørt i området omkring Mindeparken i Aarhus. Madbull Racing er med - og for første gang i to år er det bliver teltet fyldt med glade gæster.

Det lå ellers lidt i luften at det aarhusianske byløb ville blive sorteret fra af økonomiske hensyn, men takket være sponsorernes entusiasme er teamets Seat Leon Cupra TCR at finde i weekendens løb:

- Vi sprang over løbet i København og havde indstillet os på at blive hjemme fra Aarhus for at passe lidt på pengene. De sidste halvandet år med corona og uvished har gjort at nogle virksomheder helt forståeligt har valgt at skære ned på sponsorater, og et byløb har det med at koste lidt reservedele, så det var et vilkår vi havde accepteret, fortæller Kim Lund Johansen, som med de ophævede restriktioner pludselig måtte vende 180 grader.

- Jamen vi er gået fra at ville blive hjemme til at skulle tage imod godt 400 gæster fordelt på de to dage. Flere sponsorer har ovenikøbet valgt at hjælpe ekstra til for at vi kunne komme til start i weekenden, så vi har knoklet ekstra hårdt for at få bilen og hele setuppet klar til endelig at kunne byde velkommen til gæster igen.


Weekenden byder på tæt racerløb i de aarhusianske gader.

Og bilen er om muligt mere klar end nogensinde før. Siden Grand Prix Danmark har én ny del givet fornyet håb om gode resultater:

- På Jyllandsringen fik vi næsten fjernet motorens tendens til at gå i nødprogram, men efter at have sat en ny benzinpumpe på, kan vi både høre på motoren og aflæse på data fra den, at den er sundere end nogensinde før. Det glæder jeg mig meget til at få prøvet af i weekenden, fortæller Kim Lund Johansen, der dog forholder sig mere afventende til weekendens mål:

- Nu er der jo ikke meget tolerance ved de her byløb, hvor der er betonklodser på begge sider af banen, og jeg har ikke lyst til at komme hjem med bilen i tusind stykker. Lige nu glæder jeg mig faktisk mest til at køre racerløb på banen i en bil, som bare fungerer og som jeg har fuld tillid til - for det har jeg med den her.

Som altid kan løbene i TCR Denmark ses live på TV2 Sport og TV2 Play. Udsendelsen starter søndag klokken 12.15.

Madbull Racing


Læs mere om:
  • Kim Lund Johansen
  • Madbull Racing
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 19/09/21 - Mindeparken (Gadeløb) - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk