MC sport   15/09/21

Tirsgaard brødrenes deltagelse i finalen Int. Bike Promotion Championship på Most sluttede næsten inden start.
I det 3. træningspas/kvalifikation var Steven Tirsgaard impliceret i et sammenstød for enden af langsiden i det meget skarpe højresving.

Det resulterede i, at Steven pådrog sig en kraftig forstuvning af venstre fod, ligesom han fik nogle mindre knubs. Han kunne ikke deltage i den videre konkurrence, og vi besluttede, at vende snuden hjemad mod Danmark. Steven var lidt fortumlet efter uheldet, og var ikke helt enig i beslutningen om afslutning af konkurrencen og hjemtransport, men efterfølgende ser han det som den eneste rigtige beslutning.

Ved hjemkomst til Horsens fik Steven røntgenfotograferet sin venstre fod, hvor det konstateredes, at han ikke havde brækket noget i foden, men pådraget sig en kraftig forstuvning af foden.

Lige forud for uheldet havde Steven sat 2. hurtigste tid med 1.39,4 af alle deltagerne, lige efter nr. 1 uden at presse raceren.

Steven og Simon havde set meget frem til afslutningen på Most Autodrom, der lige havde fået ny asfalt, med en lækker jævn flade.

Steven førte serien med et forspring på 33 point. Han mistede muligheden for, at forsvare føringen i serien samt den samlede sejr i IBPC. De sidste 2 løb gav dobbelte point.

Slut stillingen i Int. Bike Promotion Championship:

Nr. 1 Nils Meiners 301,5 point
Nr. 2 Erik Thomsen 232,0 point
Nr. 3 Steven Tirsgaard 214,5 point

Simon Tirsgaard endte på en samlet 11. plads.

Serien - Superbike Int. Bike Promotion Championship 2021 har haft deltagelse af i alt 113 kørere fordelt på 6 afdelinger med 12 løb.

Nu håber vi 2022 bliver et normalt år, hvor vi slipper for alle de restriktioner og begrænsninger samt ændringer af løbsdatoer Covid 19 har foranlediget.

Se også:

https://tirsgaardracing.dk/

https://www.facebook.com/Tirsgaardracing/

Team Xpedit
Tirsgaard Racing


Læs mere om:
  • Simon Tirsgaard
  • Steven Tirsgaard

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde