Le Mans   17/08/21

Mikkel Jensen efter Le Mans-test med Ferrari: Et benhårdt felt
Le MansMikkel Jensen forudser er benhårdt 24-timersløb på Le Mans, hvor han sammen med Ferrari-teamet Car Guy Racing skal kæmpe om trofæet blandt 22 konkurrenter i GTE Am-klassen.


(Foto: Car Guy Racing)

Mikkel Jensen er tilbage på Le Mans, hvor han efter sin LMP2-indsats for G-Drive Racing sidste år nu stiller op for Car Guy Racing i GTE Am-klassen. Det japanske Ferrari-team kørte en afdeling af WEC-mesterskabet i Portugal, hvor Mikkel Jensen, Takeshi Kimura og Scott Andrews sluttede på en femteplads i klassen. Søndag deltog holdet i den obligatoriske testdag forud for 24-timersløbet, hvor trekløveret stiller op under det schweiziske Kessel Racing-flag.


(Foto: Car Guy Racing)

– Det har været en fin start på årets Le Mans. Vi fik virkelig udnyttet testdagen til at køre vores program igennem. Det er stadig svært at vurdere, hvor vi ligger i feltet, men jeg har en god fornemmelse af, at vi er okay med på farten. Det bliver mit andet 24-timersløb her på Le Mans, og samtidig mit første i en GT-bil.


(Foto: Car Guy Racing)

Det er en helt anderledes oplevelse end sidste år, hvor jeg kørte i en LMP2-bil. Der er ikke lige så mange hårde vibrationer i vores Ferrari som i en LM2-bil, hvilket gør den mere afslappende at køre på de lange lige stræk, som der jo er en del af her på Le Mans. Omvendt har du heller ikke den kraftige downforce fra en prototype, hvilket giver dig mere arbejde i svingene, hvor du skal lægge ekstra kræfter i at ramme den helt rigtigt hver gang, lyder det fra Mikkel Jensen.


(Foto: Car Guy Racing)

– Umiddelbart kører bilen godt, og vi har et godt udgangspunkt at gå videre med til den første træning onsdag. Vi har faktisk kun én træning inden kvalifikationen, hvor de seks hurtigste går videre til en ekstra kvalifikation torsdag, så vi skal gerne være med i toppen ret hurtigt. Både Kimura, Andrews og jeg er komfortable med bilen, og personligt skal jeg primært fokusere på at komme ind i rytmen og køre nogle mere konstante tider.


(Foto: Car Guy Racing)

Feltet er benhårdt med i alt 23 biler, hvor 10 af dem er virkeligt stærke, og måske endda 15 har vindermuligheder. Det bliver noget med at komme rigtig godt fra start og hele tiden være med i den forreste gruppe, så man ikke risikerer at blive fanget, hvis en safetycar bliver sendt ud og deler feltet op. Med så stort og hårdt et felt, bliver det uden tvivl et spørgsmål, for alle, om overlevelse – at undgå ulykker, fejl og problemer. Hvis dét lykkes, og vi kommer godt gennem natten, har vi en god chance for at være med til at kæmpe om et topresultat.


(Foto: Car Guy Racing)

Mikkel Jensen, Takeshi Kimura og Scott Andrews stiller op i Car Guy Racing og Kessel Racings Ferrari 488 GTE #57. Den 89. udgave af 24-timersløbet på Le Mans afvikles i weekenden den 21.-22. august. De første officielle træningssessions flages grønt onsdag den 18. august, efterfulgt af kvalifikation og Hyperpole torsdag den 19. august.


(Foto: Car Guy Racing)

Mikkel Jensen Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Le Mans
  • 22/08/21 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk