Weekenden på Jyllandsringen gik ikke helt som ønsket for Nymark Racing. Faktisk gik det rigtigt godt for teamet, men ting som var ude af teamets hænder gjorde at resultaterne blev til en noget anden historie Allerede i begge kvalifikationer viste teamet at både Frederik Nymark og Mikkel Mac havde fart i deres biler. De var begge andenhurtigst i henholdsvis første og anden kvalifikation. Christoffer Christensen viste også gode takter, så forventningerne var store til første løb.
(Foto: Motorsporten.dk)
I weekendens første løb gik det ret godt og Frederik fik kørt sig tre placeringer frem i det hårde felt. Mikkel havde også god fart i bilen men kort inde i løbet måtte han trille ind i pitten. Han havde problemer med gearkassen og måtte udgå med en bil som ellers kørte rigtig hurtigt.
Frederik Nymark (Foto: Motorsporten.dk)
Christoffer viste god fart i bilen i weekendens andet løb og kørte sig to placeringer frem. Mikkel Mac kom bagfra i feltet og sluttede på en meget overbevisende fjerdeplads. Igen viste Nymark Racing at de havde god fart i bilerne.
Christoffer Christensen (Foto: Motorsporten.dk)
Til tredje løb var der store forhåbninger om et godt resultat for begge biler. Frederik Nymark skulle starte fra pole og havde farten til at holde førstepladsen hele løbet. Igen sker der ting som er ude af teamets hænder.
Frederik får en teknisk defekt og må udgå af løbet. Men til gengæld viser Mikkel Mac at teamet havde farten i bilerne. Fra en startplacering som nummer 9, kører Mikkel sig frem på en flot andenplads.
Mikkel Mac (Foto: Motorsporten.dk)
I weekendens sidste løb er Mikkel Mac fra starten med helt fremme i kampen om at overtage føringen af løbet. Christoffer viser igen gode takter og har godt fart i bilen. Men endnu en gang rammes Nymark Racing af uheld. Christoffer må udgå med en defekt drivaksel og Mikkel Mac kører i gruset, da et hjulophæng pludselig giver op og knækker.
Der er ingen tvivl om at det kunne have været en indbringende weekend til point kontoen, men påkørsler og pludselige tekniske problemer ville det anderledes. Nu vil teamet sunde sig i sommerferien og være tilbage i august med godt humør og hurtige biler – God sommerferie.
nymarkracing@gmail.com
Selch
Læs mere om: Christoffer Peter ChristensenFrederik NymarkMikkel MacJyllandsringen04/07/21 - Jyllandsringen - Super GT Danmark V6 |