DM Rally   30/06/21

Boisen Motorsport – Fantastisk resultat
Begge teamets kørere leverede topresultater ved 4. afdeling af det danske mesterskab i rally

Martin Johansen og Dan Johannsen vandt en spændende sekundfight og kørte sig op på en flot andenplads i generalklassement. Samtidig rykker Martin og Dan også op på en andenplads i klassen i kampen om det danske mesterskab. Helt fantastisk resultat, som egentlig ikke burde være mulig når man er oppe imod langt nyere biler. 3 gange satte Martin og Kim generelt hurtigste tid på en hastighedsprøve - det er simpelthen fantastisk.

Kim Boisen og Emilie Boisen vinder deres klasse og kan dermed sikre sig danmarksmesterskabet i klassen, hvis de kører sig til et godt resultat ved næste løb. I den samlede stilling i Dansk Super Rally ligger Martin og Dan på en flot 3. plads og med kun et point ned til Kim og Emilie på fjerdepladsen.

”Vi havde virkelig kamp om tiendedele sekunder, speciel med Marco Gersager i hans Skoda, i den sidste halvdel af løbet. Vi byttede placering næsten efter hver prøve og havde nogle gode kampe. Vi tabte tid hver gang vi kørte på den Korskrobanen, så der var meget, der skulle hentes på de rigtige rallyprøver. Det lykkedes os at vinde over Marco med bare 0,7 sekund, efter 80 kilometer hastighedsprøver med pedalen i bund – vildt! Det blev til en flot andenplads generelt og det var mit bedste løb til dato i Peugeot 208’eren” fortæller en glad Martin Johansen.


Martin Johansen og Dan Johannsen bruger lidt mere end vejen i kampen om det danske mesterskab.

Vi ønsker tillykke til vinderne af løbet, Kristian Poulsen og Ole Frederiksen i VW polo.

Kim og Emilie hurtigste tohjulstrækker

”Som forventet fik vi klø på Korskrobanen, men havde super speed på de andre hastighedsprøver. På rallyets fjerde prøve kørte vi fjerdehurtigst generelt og tiderne på asfaltprøverne var generelt gode. Bilen kørte 100 % som den skulle, det var kun chaufføren, der kom på for tæt på en af chikanerne, hvor vi fik revet bagklappen halvt af. Det hele spillede bare og samarbejdet i bilen var helt i top” fortæller en stolt teamchef Kim Boisen


Kim Boisen og Emilie Boisen kæmper på Korskrobanen.

Serviceteamet gjorde igen en kæmper indsats, med at servicere rallybilerne i de korte servicepauser.

Hele teamet fra Boisen Motorsport vil ønske Jer alle sammen en rigtig god sommer og håber vi ses, efter sommerferien. Næste rallyløb for Boisen Motorsport Sydhavsrally som køres på Lolland/Falster..

Vi ses derude…
Boisen Motorsport


Læs mere om:
  • Emilie Boisen
  • Kim Boisen
  • Martin Johansen
  • Korskroen
  • 26/06/21 - Korskroen - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde