FIA WEC   10/06/21

Michael Christensen klar til 8 timers VM løb i Portugal
World Endurance ChampionshipFrisk fra sejren i 24 timers løbet på Nürburgring, stiller Michael Christensen i weekenden til start i sæsonens anden afdeling af VM, der søndag afvikles over 8 timer i varmen i Portugal. Michael Christensen har skiftet sidste weekends Porsche 911 GT3 R ud med Porsche fabriksteamets 515 HK stærke Porsche 911 RSR.

Han får igen franskmanden Kevin Estre som makker, men schweiziske Neel Jani er ny mand i bilen og det er første gang Michael Christensen deler bil med ham. Kevin Estre og Neel Jani vandt første afdeling af VM sammen i Porschen.


(Foto: Porsche)

Weekendens 8 timers løb afvikles på grand prix banen Portimao i Portugal. Med en langside på næsten 1 km., hvor Porschen når omkring 270 km/t, samt masser af hurtige svingkombinationer og ekstrem varme, stiller den meget kuperede bane store krav til kører og bil. Derfor er løbet også en vigtig optakt til 24 timers løbet på Le Mans i august måned, hvor det er de samme tre kørere, der skal dele Porschen med startnummer 92.


(Foto: Porsche)

"Vi kører for at vinde løbet i Portugal" fortæller Michael Christensen. "Vi har testet og forberedt os rigtig godt, så jeg tror, vi er stærke. Men samtidig kommer vi også til at bruge løbet som forberedelse til Le Mans. Estre og jeg kender selvfølgelig hinanden rigtig godt. Det bliver første løb sammen med Neel Jani, men vi har testet rigtig meget sammen, så vi kender hinanden rigtig godt. Jeg glæder mig til at køre på banen i Portimao. Det er en bane med store niveauforskelle og det føles som en rutsjebanetur. Der er masser af blinde sving og mange mulige linjer ind i svingene, så der bliver rigtig god mulighed for at køre noget godt og tæt ræs".


(Foto: Porsche)

8 timers løbet afvikles søndag den 13. juni med løbsstart kl. 12.00

Løbet kan følges live på den officielle FIA WEC-app samt TV2 Sport X.

Michael Christensen Press

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Portimão
  • 13/06/21 - Portimão - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk